Star Assistant Medhjælper

P. Christensen Odense, P. Christensen A/S

Vil du være med til at skabe førsteklasses kundeoplevelser i et eksklusivt showroom - og søger du et fleksibelt job ved siden af studie eller andet arbejde? Så søger vi lige nu to medhjælpere til at assistere vores Star Assistant hos P. Christensen i Odense. 

Vi er på en spændende rejse med vores nye Premium Showroom, hvor kunderne møder Mercedes-Benz’ design, innovation og luksus. Som medhjælper til vores Star Assistant bliver du en vigtig del af kundernes første møde med P. Christensen og Mercedes-Benz. Du hjælper med at skabe en varm, professionel og imødekommende stemning i showroomet og sikrer, at kunderne føler sig velkomne og godt hjulpet. 

Stillingen dækker primært eftermiddage fra ca. 15-17.30, søndagsvagter samt som assistance til vores faste Star Assistant ved sygdom og ferie. 

Dine opgaver vil bl.a. være: 

  • At tage imod vores kunder og give dem en professionel velkomst 
  • At hjælpe kunder videre til den rette rådgiver eller afdeling 
  • Lettere administrative opgaver, herunder registrering af kunder og udlevering af nøgler 
  • At bidrage til, at showroomet altid fremstår indbydende, præsentabelt og i tråd med Mercedes-Benz’ standarder 

Du får en rolle, hvor værtskab, service og overblik går hånd i hånd, og hvor du arbejder tæt sammen med kolleger på tværs af salgs- og serviceafdelingen. 

Hos P. Christensen bliver du en del af en familieejet virksomhed gennem flere generationer med mere end 100 års erfaring i bilbranchen. Vi repræsenterer nogle af verdens stærkeste bilmærker og har stort fokus på moderne kundeoplevelser af høj kvalitet. Vores værdier Modig, Ansvar og Passion er fundamentet for alt, hvad vi gør - både i mødet med kunderne og i samarbejdet med hinanden. 

Vi forestiller os, at du er serviceminded, smilende og trives med kontakt til mange forskellige mennesker. Du arbejder struktureret, er hjælpsom og bevarer overblikket - også når der er travlt. Erfaring fra service, detail, hotel eller event er en fordel, men ikke et krav. 

Vil du være med? 
Så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet de rette kandidater. 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgsdirektør Jan Meier på telefon 25 22 29 20 eller HR-chef Rikke Lykkegård på telefon 24 87 56 46. 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Tip en venAndre stillinger

KontaktIda Møller Nielsen imn@pchristensen.dk+45 27621581

Arbejdsstedets adresseKrumtappen 20, 5260 Odense S, DanmarkÅbn i Google Maps