Studentermedhjælper - Stud.jur. til Facit Bank A/S

IT-driftafdelingen, Facit Bank A/S

Har du færdiggjort 1. år på BA jur. og søger du et studiejob? Er du udadvendt, ansvarsfuld, grundig og har du ordenssans? Så har vi måske jobbet til dig.

Vi søger en studentermedhjælper, som skal bistå vores IT afdeling med opgaver indenfor GDPR, Outsourcing og IT Security compliance.

Arbejdsopgaverne

Opgaverne kan være mangeartet, men vil primært udgøre support på GDPR og Outsourcing området.

Kontraktadministration

  • Gennemgang og vedligehold af kontrakter med samarbejdspartnere og leverandører
  • Digital journalisering og arkivering af kontrakter og andre juridiske dokumenter
  • Sikre compliance med DORA og Outsourcing bekendtgørelsen

GDPR

  • Udførelse af tilsyn med databehandlere
  • Gennemgang af vores databehandleraftaler
  • Dokumentation af behandlingsaktiviteter
  • Opdatering af forretningsgange og privatlivspolitik
  • Udførelse af kontroller
  • Udarbejdelse og opdatering af risikovurderinger

Derudover består arbejdsopgaverne bl.a. i følgende:

  • Lettere juridiske opgaver og undersøgelser
  • Udarbejdelse af juridiske notater
  • Hjælp til politikker og forretningsgange for de danske, norske og svenske afdelinger

De retsområder, som du primært vil kunne komme til at assistere indenfor er:

Databeskyttelsesret (herunder GDPR), Forordning om digital operationel modstandsdygtighed (DORA) og Bank- og Finansieringsret (herunder Lov om Finansiel Virksomhed).

Om dig

Vi forstiller os at du studerer Stud.jur eller Stud.merc.jur, og er som minimum færdig med 1. år på BA jur. eller BA merc. jur studiet, samt har gennemført eksamen i formueret med minimum et 7-tal i karakter. Du er udadvendt, ansvarsfuld, grundig og har ordenssans.

For at have succes i jobbet som studentermedhjælper i vores IT afdeling, skal du derudover kunne arbejde struktureret og selvstændigt.

Vi tilbyder

Du får et spændende studiejob i en dynamisk, udviklingsorienteret bank, hvor dagligdagen er præget af et højt aktivitetsniveau og korte beslutningsveje. Arbejdstiden forventes i gennemsnit at ligge et sted mellem 8 og 15 timer om ugen, og placeres efter behov og under hensyn til dine studier.

Arbejdsklimaet er uformelt, og du får en spændende hverdag med gode muligheder for faglig udvikling og sparring.

Din arbejdsplads bliver på Facit Banks hovedkontor, der ligger lige ved banegården i Odense.

Er du interesseret?

Send os dit CV og ansøgning hurtigst muligt. Vi behandler løbende de indkomne ansøgninger. Stillingen lukkes, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-chef Torben Dyrholm Madsen på tlf. 30 28 89 67.

Tiltrædelse er hurtigst muligt.  Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Hos Facit Bank tror vi på den enkelte. Derfor er vi en stærk kombination af både erfarne og unge medarbejdere, der i fællesskab skaber værdi for vores kunder og hinanden i et inspirerende og skandinavisk arbejdsmiljø.


Tip en venAndre stillinger

Publiceret30. september 2026

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktIT chef Torben Dyrholm Madsen+45 30 28 89 67

Arbejdsstedets adresseØstre Stationsvej 1, 5000 Odense C, DanmarkÅbn i Google Maps