Analytiker til Facit Bank

Forretningsudvikling, Facit Bank A/S

Analytiker til Facit Bank

Trives du med et stort ansvar, der betyder, at dine analyser er med til at lægge vejen for de forretningsmæssige beslutninger i Facit Bank? Er din analytiske værktøjskasse i top, og kan du omsætte kompliceret data til overskuelig og brugbar information? Så har vi den helt rette plads på holdet til dig!

Facit Bank - fremtidens bank

Vi er ikke nogen almindelig bank. Vi er en rendyrket nichebank med fokus på indlån og udlån. Facit Bank er et relevant supplement til vores kunders nuværende bank, og vi tilbyder dem lån til livet. Som ung aktør på markedet får vi ikke noget forærende. Det motiverer os til hver dag at gøre en ekstra indsats, der hjælper med at flytte vores kollegaer og banken videre på vores fælles rejse.

Skal du være en del af den? I så fald kan du blive en del af vores forretningsudviklingsteam på vores hovedkontoret i Odense C, hvor vores øvrige analytikere også befinder sig. Herfra vil du sidde tæt på direktionen, og samtidig indgå i det øvrige team i forretningsudvikling. Således er der hverken langt til sparring eller beslutninger. Netop sparringen mellem hinanden er vigtigt for os, for vi ved, at vores medarbejdere er nøglen til, at vi lykkes med at imødekomme vores kunders behov med afsæt i stærke menneskelige kompetencer.

Det øvrige team i forretningsudvikling består af den nuværende analytiker, tre projektmedarbejdere, én projektchef, to kundemedarbejdere og en overordnede forretningsudviklingschef. Derudover har vi fornyeligt oprettet et modelteam under forretningsudvikling, hvori to analytikere allerede befinder sig, og én yderligere skal tilsluttes.

Dine primære opgaver i analytikerteamet 

Vi fortsætter vores positive vækstkurve i banken, hvilket også betyder, at du skal være forberedt på en foranderlig hverdag. Vores vækstkurve er nemlig funderet ovenpå et kontinuerligt ønske om udvikling, der betyder, at dit arbejde med optimering og udvikling af banken og dens processer igennem data, analyser samt idegenerering, er en bærende søjle for forretningen.

Dine primære opgaver omfatter bl.a., at du:

  • Omsætter store mængder data til brugbar og forståelig viden for ledelsen og øvrige samarbejdspartnere i banken.
  • Foretager ad hoc analyser til brug for beslutning i både DK, NO og SE
  • Udarbejder ledelsesrapportering og yderligere omsætter disse til PowerBI.
  • I samarbejde med Business Intelligence opbygger og udvikler vores datawarehouse.
  • Indgår i udviklingsprojekter, og øvrige projektaktiviteter, på tværs af bankens afdelinger.

Du vil indgå i en udviklingsgruppe, hvis formål er at udvikle, implementere og lave opfølgning på analyserne og ideerne. Du vil derfor opleve dit gode arbejde blive omsat til virkelighed, og dermed kan du nyde godt af, at se dine ideer ført ud i livet.   

 

I Facit Bank ønsker vi gerne, at du opfylder flere af nedenstående kvalifikationer

Det er vigtigt, at du både har lysten og evnen til at arbejde med dataanalyser og udvikling. Desuden ser vi gerne, at du:

  • Har en lang videregående uddannelse i økonomi, f.eks. en cand. merc. Finansiering, cand. oecon. eller erfaring fra en lignende stilling.
  • Har styr på din analytiske værktøjskasse og gerne erfaring med Microsoft SQL, SAS og PowerBI.
  • Har kendskab til datawarehouse og dets opbygning.
  • Besidder erfaring med brugen af Excel.
  • Arbejder struktureret med din data, og at du kan identificere eventuelle uregelmæssigheder i din data.
  • Har god forretningsforståelse og dermed forstår, hvad de ændringer du anbefaler, har af effekt for hele forretningen.
  • Forstår at kommunikere komplekse analyser, så de bliver forståelige for alle.

Hvad tilbyder vi dig?

VI tror på, at forskellighed styrker både vores forretning og kultur. Hos os kan både unge og erfarne lære af hinanden og bringe deres viden i spil på nye måder. For os er læring gensidig på tværs af erfaring, faglighed og alder. Det er et afgørende element i vores kultur, og du vil derfor opleve, at vi har et skarpt fokus på kompetence- og karriereudvikling med afsæt i Facit Banks mål kombineret med medarbejdernes personlige ambitioner. 

Foruden ovenstående, tilbyder vi dig også en række ting, bl.a.:

  • Gode ansættelsesforhold med løn efter dine kvalifikationer.
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring.
  • Tilbud om at være med i personaleforeningen, som står for forskellige sociale arrangementer.
  • Tilbud om en god kantine- og massageordning.
  • Fleksibilitet i mulighed for hjemmearbejde et par gange om ugen - alt efter aftale.
  • En god og let tilgængelig lokation helt tæt på Odense Banegård - det er derfor let at pendle, skulle du komme langvejs fra.  

Er du interesseret?

Såfremt du har lyst til at være en del af Facit Bank, skal du hurtigst muligt sende os dit CV og ansøgning. Vi vurderer alle indkomne ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, men tidligst i januar. Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte forretningsudviklingschef Kim Voss, mobil 23431685

Alle ansøgninger behandles fortroligt.

 

Tip en venAndre stillinger

Publiceret17. december 2024

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktMike Alkingst mial@3cretail.dk30808666

Arbejdsstedets adresseØstre Stationsvej 1, 5000 Odense C, DanmarkÅbn i Google Maps