Er du nysgerrig og selvstændig? En god holdspiller og med flair for tal? Og har du lyst til at blive en del af en professionel indkøbsafdeling i en international koncern, så er du måske den elev vi søger til en af Nordeuropas største støberikoncerner.
BIRN i Holstebro er koncernhovedkvarter, med datterselskaber i Danmark, Sverige, Tyskland og Italien. Indkøbsafdelingen, der understøtter hele BIRN Group, søger en ny spiller på holdet med start 1.10. 2025
ARBEJDSOPGAVER:
I løbet af din elevtid vil du få mere og mere ansvar og vi vil løbende sikre, at du udvikler dig og får nye og spændende opgaver. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet indebære:
- Udarbejdelse af indkøbsordrer
- Projektrelaterede indkøbsopgaver
- Agere back-up for indkøbere i afdelingen
- Oprettelse og vedligeholdelse af varer- og indkøbsdata
- Systemmæssig styring af interne varelagre, herunder opfølgning på og support til lager
- Opfølgning på indkøbsordrer, herunder fakturakontrol, samt varetage den professionelle relation/løbende dialog med leverandører
- Deltagelse i optimeringsinitiativer, projektdeltagelse i indkøbsforløb i samarbejde med strategisk indkøb
DIN PROFIL:
Du er fleksibel og tør tage selvstændige beslutninger, samt bede om hjælp, hvis du er i tvivl.
Du har et positivt livssyn, stort drive og har let til smil. Du går struktureret til opgaver, evner opfølgning og overholder naturligvis deadlines.
Du har gode kommunikationsevner både på skrift og i tale og hvis du taler og skriver engelsk, er det et plus, da du i løbet af din tid hos os vil opbygge en international kontaktflade.
Derudover har du afsluttet en adgangsgivende ungdomsuddannelse.
VI TILBYDER:
Vi kan tilbyde en spændende og fagligt udfordrende stilling i en international fokuseret koncern, der løbende investerer i ny teknologi. Du kommer til at indgå i et team af fagligt dygtige og velmotiverede kollegaer, der værdsætter god faglig sparring og som er parate til at lære fra sig.
Du vil få selvstændigt ansvar, forskelligartede opgaver og en stor kontaktflade. Hos BIRN har vi omkring 20 elever fra forskellige uddannelser.
Herudover har vi en fantastisk kantineordning, PFA-sygeforsikring og i det hele taget er vi en virksomhed, der vægter medarbejdernes trivsel højt.
ANSØGNING:
Vi ser frem til hurtigst muligt at modtage din motiverede ansøgning samt relevante bilag via vores rekrutteringssystem på www.birn.dk/karriere
Sidste ansøgningsfrist: 08-09-2025 kl. 08.00
Der afholdes samtaler uge 37/38 2025
Stillingen ønskes besat fra 1. Oktober 2025 eller snarest mulig derefter
Hvis du har spørgsmål til stillingen, bedes du kontakte Group Purchase Manager Jesper Astrup på tlf. +45 50 87 53 40
VIRKSOMHEDEN:
Om BIRN
BIRN i Holstebro er hovedsæde for en af Nordeuropas største støberikoncerner med selskaber i Danmark, Sverige, Tyskland og Italien. Vi tilbyder komplette løsninger i støbejern - fra støbning til bearbejdning og overfladebehandling. Vores kunder tæller bl.a. Grundfos, Scania og Volvo.
Vi er ca. 750 medarbejdere - heraf ca. 470 i Holstebro - og størstedelen af vores produktion eksporteres til det europæiske marked.
Vi tager ansvar - for kvalitet, miljø og hinanden. Vores støbejern består af 93 % genanvendt materiale, og den cirkulære tankegang er en integreret del af vores hverdag. Vores styrke er vores engagerede medarbejdere og samarbejdet på tværs af hele koncernen.
Tip en venAndre stillinger