ARoS søger Koordinator til Public Engagement

ARoS Aarhus Kunstmuseum 

Vil du være med til at skabe engagement og relevans for et bredt publikum?

Public Engagement er ARoS' formidlingsafdeling, hvor vi sætter publikum i centrum gennem initiativer, der bygger bro mellem discipliner og institutioner. Vores mål er at skabe synlighed, relevans og engagement i samfundet ved at tilbyde unikke programmer, kreative aktiviteter og særlige projekter for mennesker med forskellige interesser og behov.

Som en del af Public Engagement er du med til at introducere mennesker fra alle generationer og baggrunde til dansk kulturarv. Vi stræber efter at gøre det på en måde, der stimulerer læring og vækker nysgerrighed.

Vi søger nu en koordinator, der vil spille en central rolle i at strukturere, organisere og administrere afdelingens arbejde. Du vil arbejde tæt sammen med teamet og lederen af Public Engagement om at sikre smidig koordinering og effektiv kommunikation på tværs af ARoS og med eksterne samarbejdspartnere.

Er du struktureret, kommunikativ og passioneret omkring formidling? Så er det dig, vi leder efter!

 

Arbejdsopgaver:

Planlægning og Koordinering

  • Udarbejde og vedligeholde programoversigter, tidsplaner og arbejdsprocesser.
  • Koordinere og administrere bookinger af guidede ture og events.

Kommunikation og Service

  • Opdatere interne og eksterne tekster samt vedligeholde intranet og hjemmeside.
  • Være kontaktpunkt for booking- og eventforespørgsler via e-mail og telefon.
  • Sikre høj service og effektiv kommunikation med gæster, partnere og interessenter.

Tværfagligt  Samarbejde

  • Samarbejde med andre afdelinger for at understøtte aktiviteter og arrangementer.

Administration og Udvikling

  • Implementere og vedligeholde praktiske processer og systemer.
  • Støtte programlevering med viden om kunst og kultur samt udvikle nye metoder.
  • Støtte fondsansøgninger og projekter inden for budget og tidsramme.

 

Din profil: 

  • Du har erfaring med at planlægge og koordinere opgaver fra en lignende stilling.
  • Du er detaljeorienteret, struktureret og god til at bevare overblikket.
  • Du er løsningsorienteret og kan håndtere uforudsete udfordringer med ro og professionalisme.
  • Du arbejder selvstændigt, men trives også i samarbejde med andre.
  • Du er fleksibel og kan arbejde på skæve tidspunkter, når det er nødvendigt.
  • Du kan kommunikere ubesværet på dansk, men også på engelsk i en arbejdsmæssig sammenhæng.
  • Du har en naturlig interesse for kunst- og kulturverdenen og holder dig orienteret om relevante tendenser.

ARoS tilbyder en udfordrende stilling i et hus med højt tempo og store ambitioner, hvor du har mulighed for at sætte dig præg og udvikle nye koncepter sammen med et stærkt og engageret team. Så har du passion for at skabe unikke oplevelser og trives i en rolle med mange bolde i luften, vil vi meget gerne høre fra dig! 

 

Aktuelt om ARoS 

Orienter dig om museumsudvidelsen The Next Level her:
https://www.aros.dk/da/kunst/the-next-level/

Find ARoS’ strategiske 10-årsplan ARoS Vision 2033 her:
https://www.aros.dk/da/om/vision/

 

Om ansøgningsprocessen 

Stillingen refererer til lederen af Public Engagement, som vil lede ansættelsesprocessen. 

Ansøgningsfristen er søndag den 19. januar.

Samtaler vil finde sted fredag den 24. januar.

Stillingen ønskes besat med jobstart senest den 1. april 2025. 

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte til konstitueret leder af Public Engagement Evrim Citirikkaya på 61904867. 

Tip en venAndre stillinger

Publiceret18. december 2024

Ansøgningsfrist19. januar 2025

KontaktEvrim Citirikkaya61904867

Arbejdsstedets adresseAros, Aros Allé 2, 8000 Aarhus C, DanmarkÅbn i Google Maps