Salgschef til NCG’s første brugtvognsoutlet

Silkeborg, Nic. Christiansen Gruppen

Vil du stå i spidsen for at drive NCG Used Cars’ første brugtvognsoutlet - placeret i vores nye, rummelige lokaler lige uden for Silkeborg? 

Hos Nic. Christiansen Gruppen har vi store ambitioner for vores brugtbilsforretning, og nu tager vi næste skridt: Et dedikeret outlet, hvor vi sætter nye standarder for brugtvognssalg på tværs af mærker og modeller. Her får du muligheden for at kombinere ledelse og salgsarbejde i et professionelt setup, hvor rammerne er skabt til, at du kan have fuldt fokus på kunderne og dit team. 

 

Din rolle 

Som salgschef får du ansvaret for at etablere og udvikle vores nye lokation. Du går forrest i salget og inspirerer dit team til at levere stærke resultater. Gennem sparring, feedback og coaching skaber du en kultur med højt engagement, faglighed og trivsel. Med dedikerede kolleger, der håndterer indkøb, klargøring og processer bag kulissen, kan du koncentrere dig om det vigtigste: salget, kunderne og udviklingen af dit team. Samtidig sikrer du, at salgsmål og KPI’er indfries, og du bidrager til at opbygge outlet’ets position som et attraktivt og troværdigt sted at købe brugt bil i Silkeborg-området. 

 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af Nic. Christiansen Gruppen - en af Danmarks største bilkoncerner med mere end 50 års erfaring i import, salg og service af biler. Vi repræsenterer en bred portefølje af internationale brands og beskæftiger over 1.600 medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe professionelle kundeoplevelser og innovative løsninger. 

Som salgschef får du mulighed for at stå i spidsen for en helt ny satsning i koncernen og blive en nøglespiller i udviklingen af NCG Used Cars. Vi tilbyder moderne rammer i et professionelt setup hvor processerne bag salget håndteres centralt, og et stærkt fællesskab med kolleger i både NCG og vores nye joint venture med Jyske Finans. Her får du frihed til at præge forretningen og være med til at realisere vores ambitiøse mål. 

 

Hvem er du? 

Vi forestiller os, at du har solid erfaring med salg af biler - gerne på tværs af mærker. Måske er du allerede en erfaren leder, eller måske er du klar til at tage dit første skridt i en lederrolle. Uanset hvad brænder du for at udvikle et team, skabe resultater og være med til at bygge noget nyt op. 

 

Vil du med på holdet? 

Lyder det som noget for dig, så glæder vi os til at modtage din ansøgning. Samtaler afholdes løbende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Used Cars, Mikkel Jepsen, på tlf. 2778 4447. 

Tip en venAndre stillinger

Publiceret7. oktober 2025

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktHead of Used Cars: Mikkel JepsenTlf: +45 2778 4447

Arbejdsstedets adresseRagnasvej 1, 8600 Silkeborg, DanmarkÅbn i Google Maps