Til ARoS’ rengøringsafdeling søger vi en engageret og selvstændig elev. Hos os bliver du en del af en spændende arbejdsplads, hvor rengøring er mere end rengøring.
Vores rengøringsafdeling består ca. 25 medarbejdere, heraf et fast team på 7 medarbejdere og der foruden weekendmedarbejdere og vikarer.
Som elev på ARoS får du ordnede forhold, og du bliver en del af et effektivt og dedikeret team, der løfter i flok. Du bliver også tilknyttet et fast vejlederteam.
Den elev vi søger, er en engageret teamspiller, der er klar til at lære, blive udfordret og vokse med opgaverne. Dine arbejdsopgaver bidrager til at skabe en ren og indbydende atmosfære for vores gæster!
Kvalifikationer
- Inden ansættelsesstart har du afsluttet eller afslutter grundforløbet for rengøringsteknikerelev eller serviceassistentelev
- Du kan ubesværet kommunikere på dansk og har gode kommunikationsevner, da du dagligt skal tale med mange mennesker
- Du er omstillingsparat og trives med arbejdsopgaver, der pludselig kan ændre sig
- Du tager ansvar for egen læring og arbejder aktivt for at opnå praktikmålene
- Du forstår vigtigheden i et godt samarbejde, er positiv og udadvendt
Arbejdsopgaver
På ARoS varetager vi alle indendørs rengøringsopgaver. Du kommer derfor til at arbejde med rengøring i blandt andet gallerier, butiks- og caféområde, kontor- og mødelokaler samt toiletter.
Da det er vigtigt, at museet hele tiden fremstår rengjort, vil eftermiddags vagter have fokus på rengøring af publikumsområder.
I løbet af uddannelsen vil du få et større ansvar jo flere kompetencer du tilegner dig.
Som serviceassistentelev med virksomhedsspeciale vil opgaverne i dine praktikperioder være i vores café, restaurant, køkken samt med administrative kontoropgaver.
Arbejdstid
Din ugentlige arbejdstid vil som udgangspunkt være 37 timer medmindre andet aftales. Arbejdstiderne er efter en fastlagt vagtplan. Dine arbejdstider vil typisk ligge fra kl. 6.30 til kl. 14 eller 15 og være fordelt på alle ugens hverdage. Eftermiddagsvagter vil være med en arbejdstid fra kl. 12 til kl. 20 og weekendvagter med en arbejdstid i tidsrummet fra kl. 6.30 til kl. 16.30
Om ARoS
Vi er mere end 200 ansatte i alle aldre og med mange forskellige faglige baggrunde og nationaliteter, som hver dag arbejder for at give vores gæster den bedst mulige oplevelse.
Derudover er ARoS - som i forvejen er blandt Nordeuropas største kunstmuseer - ved at udvide med over 20 procent: The Next Level bestående af kunstværket The Dome, a Skyspace by James Turrell og et underjordisk udstillingsgalleri, som åbner i 2025.
Ansøgning og tiltrædelse
Det er muligt at indgå en uddannelsesaftale inden du er færdig med grundforløbet dog således, at uddannelsesaftalen først træder i kraft, når du har afsluttet grundforløbet.
Hvis ovenstående har vakt din interesse, så send os din ansøgning og CV, med en kort motiveret tekst i toppen, hvor du beskriver, hvorfor du vil være elev på ARoS.
Det skal tydeligt fremgå af din ansøgning, om du har taget grundforløbet eller hvornår du forventer at afslutte det.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rengøringsleder Anette Egebjerg på ame@aros.dk eller på 2963 5331.
Vi indkalder løbende til samtaler og afslutter rekrutteringen, når den ønskede kandidat er fundet.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
Tip en venAndre stillinger