Vil du stå i spidsen for HR Operations igennem en tid med forandringer, samtidig med at du støtter og udvikler dit team? Får du energi af at drive HR processer og være med til at udvikle vores HR-setup?
Så vil du være vores nye Head of HR Operation hos Nic. Christiansen Gruppen!
DÉT BLIVER DU EN DEL AF
Du får ansvaret for HR Operations, som består af 3 lønmedarbejdere, 1 HR specialist og 1 HR administrativ medarbejder, samt 4 medarbejdere i facility og receptionen. Nic. Christiansen Gruppen vækster og vi har travlt med at integrere opkøbte virksomheder. Derfor er det vigtigt, at du trives med at drive HR Operations og udvikle området, så vi også fremadrettet er klar til de udfordringer som står foran os.
Overordnet bliver du en del af et stærkt HR-team på 18 medarbejdere, hvor vi udover HR Operations har afdelingerne HR Business Partnering og HR Learning & Development. Sammen understøtter vi hele organisationen indenfor områderne.
DINE OPGAVER
Som Head of HR Operations bliver du en central del af HR lederteamet, som udover dig består af Head of HR Business Partnering, Head of Learning & Development samt Group HR Director. 2026 bliver et spændende år med implementering af nyt lønsystem, et HR-system, samt HR-integration af vores seneste opkøb med over 800 nye kolleger.
Du får en varieret hverdag med en kombination af både alsidige og mere driftsprægede opgaver. Dine opgaver er:
- Personaleledelse af teamet samt prioritering af indsatsområder
- Udvikle, drive og følge op på HR-processer, så de gennemføres korrekt og til tiden (bonus, lønregulering, medarbejderdata til trivselsmåling mm.)
- Sparring med HR Business Partnere vedr. personalejuridiske og overenskomstmæssige problemstillinger og udarbejdelse af juridiske dokumenter
- Ansvarlig for pensions- og forsikringsordninger
- Ansvarlig for HR datalandskabet og ejer af medarbejderstamdata.
DIN BAGGRUND OG PROFIL
Du er en erfaren leder gerne indenfor HR Operations. Din uddannelsesmæssig baggrund er ikke så vigtig, men det er væsentligt, at du løbende har uddannet dig og opdateret din viden indenfor området. Ligeledes er du vant til at arbejde med personalejura og overenskomster i en større koncern. Det er vigtigt, at du har viden og forståelse af de processer, der danner baggrund for lønkørsel samt lønsammensætning.
Dit selvstændige drive er med til at udvikle og arbejde med afdelingen, både i forhold til dine medarbejdere, men også med processer både internt i afdelingen og på tværs af organisationen. Du har et godt samarbejde med dine stakeholders i organisationen, så du kan sige både til og fra, når det er nødvendigt.
Du trives i en omskiftelig hverdag og de nye processer, systemer og strukturer, som du er med til at implementere.
Som person er du samarbejdsorienteret og kan kommunikere klart med både ledere, kolleger og eksterne partnere.
HOS OS FÅR DU MERE END ET JOB
Hos Nic. Christiansen Gruppen bliver du en del af et HR-team, hvor struktur, systemer og processer går hånd i hånd med samarbejde og udvikling. Vi tilbyder dig et arbejdsliv, hvor du kan kombinere dine ledelseskompetencer med din lyst til drive en organisation i forandring. Det betyder blandt andet:
- Ansvar fra dag ét
- Variation og udvikling
- Et stærkt team og netværk
- En inspirerende arbejdsplads i vores moderne, bæredygtige domicil i Kolding
- Attraktive vilkår - bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderrabatter og sociale arrangementer
ER DU INTERESSERET?
Send din ansøgning og CV snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Group HR Director Mads Kabza Bundesen på tlf. 5133 5434. Vi holder løbende samtaler, indtil vi finder den rette kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Tip en venAndre stillinger