Økonomi- og Administrationschef Nordic - Istobal A/S i Skive
Stillingen som chef for økonomi og administration er nyoprettet, og du får en central rolle i vores voksende virksomhed som sælger high end vaskehaller på det danske og svenske marked. Vi har brug for dig som kan spille hele vores organisation god gennem proaktivt samarbejde med udgangspunkt i controlling og anvendt økonomi. Har du flair for digitalisering og effektivisering af finansielle processer på tværs af vores forretning? Så er det dig, vi leder efter!
Om os
Vi er en innovativ virksomhed, der via vores moderselskab i Spanien forhandler og opsætter egne topmoderne vaskehaller til alle typer køretøjer. Vi arbejder hver dag med miljøoptimering i vore anlæg, og vores førende position på det danske og svenske marked sætter os i stand til at levere de bedste løsninger samtidig med at vi har store vækstambitioner. Hos os er der en uformel kultur, hvor vi værdsætter godt samarbejde, humør og høj faglighed.
Din rolle
Som økonomi- og administrationschef vil du indgå i det danske og det svenske lederteam, herudover får du også et dagligt samarbejde med shared finance center i Spanien.
Du får en alsidig stilling med ansvar for en bred vifte af opgaver, herunder:
Økonomistyring:
Daglig økonomistyring, bogholderi, momsafregning, lønkørsel funktionær/timelønnede og likviditetsstyring.
Ledelse
Ledelsesansvar for en deltids bogholder, herunder lønafregning i forhold til aftaler, samt IT & Connectivity Manager Nordics.
Budgettering og regnskabsaflæggelse:
Udarbejdelse af budgetter, kvartals- og månedsrapportering samt årsregnskaber i samarbejde med revisor
Forretningsoptimering:
Sikre effektive processer og et retvisende økonomisk overblik i samarbejde med funktionschefer for indkøb, projekt, service og salg
Opfølgning på projekter (rentabilitet)
Salgsordre - opfølgning
IT:
Fastholde og øge graden brugen af eget CRM system samt Sales force (Salg) og AX2012. Sikre at helpdesk samt øvrige systemer fungerer optimalt
Compliance og ESG:
Sikre virksomhedens compliance med gældende lovgivning og markedsforventninger samt håndtering af klimaregnskaber
Sparringspartner:
Være en proaktiv sparringspartner for ledelsen og projektorganisationen
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har:
- En videregående økonomisk uddannelse på HD(R)-niveau eller kandidat
- Flere års erfaring fra en lignende stilling eller som controller/revisor
- Solid erfaring med økonomistyring, budgettering og regnskabsaflæggelse
- Gode IT-kompetencer, herunder erfaring med ERP-systemer og Excel
- En struktureret og detaljeorienteret tilgang samt evnen til at bevare overblikket
- En proaktiv og samarbejdsorienteret attitude
Vi tilbyder
- En nøgleposition i en vækstvirksomhed med stor indflydelse
- Et alsidigt og udviklende job med ansvar for mange spændende områder
- En uformel og humoristisk arbejdskultur med fokus på samarbejde og positiv stemning
- Attraktive ansættelsesvilkår, herunder løn, pension og tand- & sundhedsforsikring.
Klar til at tage næste skridt?
Send din ansøgning via "Ansøg"-knappen
Istobal Nordic er en del af en stor international virksomhed som er førende inden for sit felt i mere end 75 lande. Som koncern vækster de, og i Danmark har de gennem mange år sikret en stigende del af det danske marked. De har en god servicebase og et stort potentiale, så du får rig mulighed for at være med til at udvikle forretningen og præge den fremtidige strategiske retning. Internationalt er der omkring 1.000 medarbejdere heraf ca. 80 i Danmark.
Tip en venAndre stillinger