Tjenerelev søges til Sixtus Sinatur Hotel og Konference

Middelfart, Sinatur Hotel & KonferencePubliceret 13. august 2025
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Er du passioneret omkring nærværende service, og drømmer du om at kickstarte din karriere i hotel- og restaurationsbranchen?
Sixtus Sinatur Hotel & Konference i Middelfart søger en engageret og målbevidst tjenerelev, der har lyst til at blive en del af vores dedikeret team.

Du får en ansvarlig rolle i den daglige drift af vores restaurant samt konference- og selskabsroller. Her bliver du en del af et dedikeret team, der brænder for at dele deres viden og give dig et fagligt stærkt indblik i tjenerfaget - alt sammen i et miljø, hvor der er plads til både faglig udvikling, socialt samvær og gode grin.

Sammen skal vi skabe de perfekte rammer, der giver vores gæster en god og nærværende oplevelse og giver dem lyst til at komme igen. Du får rig mulighed for at udvikle dig rent fagligt, men også personligt og sætte dit præg på vores hotel- og restaurantoplevelse, samtidig med at du bliver fortrolig med dit nye erhverv som tjener. 

Du bliver en vigtig ambassadør for Sinatur, vores ansvarlighed og gastronomiske koncept, hvor du videreformidler vores historie og værdier til gæsterne. Gastronomi er en af vores tre kerneværdier der danner fundamentet for hele vores forretning. 

Hos Sinatur arbejder vi hver dag ud fra, at ansvarlige ambitioner og omtanke for naturen ikke går på kompromis med smag og kvalitet - Tværtimod. Vi ser lokale, sæsonbetonede råvarer som den rene luksus, Vi værdsætter samarbejdet med små lokale producenter og mener, at dyrevelfærd skaber bedre råvarer. Samtidig anser vi fokus på madspild som en del af et godt håndværk. 

Vi forventer, at du er:

  • Opsøgende og interesseret i dit fag og dets udvikling, trends og tendenser
  • Passioneret omkring formidling af vin og gastronomi
  • Kreativ og nytænkende i din tilgang til servicering af gæster
  • Udadvendt og interesseret i gæstekontakt og et godt samarbejde med dine kolleger
  • Indstillet på skiftende arbejdstider

Vi tilbyder:

  • Du bliver en del af en arbejdsplads, der vægter faglig stolthed, fællesskab og ansvarlighed højt
  • Du får mulighed for at udfolde din kreativitet og udvikle dig rent fagligt 
  • Gode kollegaer samt et stærkt og konstruktivt arbejdsmiljø
  • Årlige elevdage i Sinatur, hvor du mødes til forskellige arrangementer med eleverne fra vores øvrige hoteller og afdelinger

Om os: 

Sixtus er en del af hotelkæden - Sinatur Hotel & Konference, der består af i alt seks unikke hoteller med smuk natur som fællesnævner. Alle Sinatur hotellerne har høje ambitioner, når det kommer til at passe på naturen og drive en ansvarlig forretning. Vi har en række ambitiøse mål på naturens vegne, der blandt andet betyder, at vi i udgangen af 2020 er blevet B Corp certificeret. Det er en dokumentation på, at vi lever op til de højeste bæredygtige standarder indenfor miljømæssige og sociale forhold. Vi er på en spændende grøn rejse, som kun lige er begyndt, og som du får rig mulighed for at være en del af og bidrage til.

Vil du vide mere eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte F&B chef Simone Falk på mail sifa@sinatur.dk eller tlf.: 64 41 19 99

Ansøgning og tiltrædelse: Stillingen ønskes besat snarest muligt, og vi afholder løbende samtaler. 

Tip en venAndre stillinger