Servicechef

ANONYM, MIDTJYLLAND, TNRPubliceret 12. juni 2024
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Anonym:

Servicechef - Kommercielt og analytisk mindset

 

Udvikling af 5 teams med i alt 28 teknikere 

Du sætter klar retning, og sammen med dit team af serviceteknikere og montører samt kundeservice, vedligeholder og drifter du mere end 400 anlæg over hele landet. "Vi gør hvad vi siger", og kunderne forventer altid høj faglighed, kvalitet og effektive løsninger.

 

Du leder vores tekniske afdeling

Som chef for serviceafdelingen opretholder og udvikler du det høje niveau af service som vores kunde er kendt for. Serviceafdelingen er et forretningsområde, hvor kundetilfredshed og indtjening går hånd i hånd.   

I det daglige har du løbende sparring og samarbejde med den nordiske CEO, hvor du analyserer behov og muligheder samt sikrer, at de rigtige kompetencer er på plads i dine teams. 

Du har ansvaret for, at fagligheden er på plads, lige som du går forrest som leder for at garantere at både projekter og daglig drift leveres som forventet. Du bliver del af virksomhedens ledergruppe. 

 

Dit ansvar:

  • Ledelse og udvikling af kørende teknikere og in-house kundesupport
  • Analyse af relevante data for effektivisering af processer
  • Overholde kvalitets-, miljø- og sikkerhedskrav - virksomheden sælger svanemærkede produkter
  • Drift af servicerelaterede IT-løsninger
  • Kundetilfredshed gennem løbende kommunikation og møder med både eksisterende og nye kunder med fokus på teknologien
  • Budget- og forretningsansvarlig for serviceafdelingen

.

Dit daglige udgangspunkt er fra hovedkontoret i Midtjylland, men der er stor frihed til at planlægge din dagligdag, ligesom en del aktiviteter vil være spredt over hele landet. Vi har et europæisk hovedkontor, og du samarbejder uden problemer på engelsk med vores internationale kolleger, som du deler input fra markedet i Danmark med om lokalt specifikke løsninger, best practice erfaringer, og f.eks. udvikling af IT-teknologi til optimering af arbejdsgange og produkter.

 

Dine kompetencer

Du er en synlig og tilgængelig leder, der kan samarbejde på alle niveauer i organisationen. Du motiveres af optimering og udvikling, ligesom du har en god forretningsforståelse og et skarpt øje for det gode købmandskab.

 

  • Du har formentlig en håndværksmæssig baggrund inden for el eller mekanik - måske med en teknisk overbygning
  • Du har teknisk forståelse, interesse for maskiner og er villig til at lære vores teknologier
  • Du har et digitalt mindset, med god forståelse for dataanalyse af servicedata og driftsøkonomi
  • Du har erfaring med ledelse, og er vant til at have personaleansvar for et større antal medarbejdere, både funktionærer og timelønnede
  • Du taler og skriver dansk og engelsk på højt niveau

 

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt headhunter Thomas Aagaard på telefon 23733913.

 

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

 

Vores kunde er en stor international virksomhed som er førende inden for sit felt i mere end 75 lande. Som koncern vækster de, og i Danmark har de gennem mange år sikret en stigende del af det danske marked. De har en god servicebase og et stort potentiale, så du får rig mulighed for at være med til at udvikle forretningen og præge den fremtidige strategiske retning. Internationalt er der omkring 1.000 medarbejdere heraf ca. 80 i Danmark.

Tip en venAndre stillinger