Har du erfaring med el- og hybridbiler, og motiveres du af teknik, fejlsøgning og kvalitet i arbejdet? Så er du måske vores nye Elbilstekniker hos P. Christensen i Risskov.
På vores værksted i Risskov bliver du en del af et dygtigt team, hvor vi hver dag arbejder med service, vedligehold og reparation af bl.a. Peugeot og Opel - herunder el- og hybridbiler. Du vil få en central rolle i arbejdet med fejlsøgning og tekniske reparationer, hvor præcision, kvalitet og faglighed er i fokus.
Vi tilbyder en hverdag med alsidige opgaver, hvor du får mulighed for at arbejde selvstændigt, samtidig med at du indgår i et stærkt fagligt fællesskab med kolleger, der hjælper hinanden og deler viden.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Fejlsøgning på el- og hybridbiler
- Service og vedligehold
- Reparationer og teknisk diagnosticering
- Samarbejde med kolleger om kvalitet og effektiv drift på værkstedet
Vi forestiller os, at du
- Er uddannet autotekniker eller mekaniker - gerne med erfaring inden for el- og hybridbiler
- Har en god teknisk forståelse og interesse for ny teknologi
- Arbejder selvstændigt og struktureret
- Er kvalitetsbevidst og har en høj arbejdsmoral
- Trives med samarbejde og vidensdeling med kolleger
Vi tilbyder
Hos os får du en travl og spændende hverdag med selvstændige og alsidige opgaver. Du bliver en del af et værksted med et godt arbejdsmiljø og dygtige kolleger, hvor faglig udvikling og efteruddannelse prioriteres. Derudover tilbyder vi attraktive ansættelsesvilkår med pension og sundhedsforsikring.
Du kan høre mere om, hvordan det er at være ansat hos P. Christensen lige her: Start din karriere hos P. Christensen
Om P. Christensen
Hos P. Christensen bliver du en del af en familieejet virksomhed med stolte traditioner gennem generationer. Vi arbejder hver dag ud fra værdierne Modig, Ansvar og Passion, som præger vores måde at samarbejde, tage ansvar og skabe gode kundeoplevelser på.
Skal du med på holdet?
Så send din ansøgning hurtigst muligt - vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Værkstedschef Jacob Ambrosius på tlf. 87 30 95 70.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Tip en venAndre stillinger