Er du Bygningskonstruktør eller Teknisk Tegner og skarp på Revit og visualisering?
Så er det måske dig, vi er på udkig efter til Menzer & Kristensen på vores kontor i Hedensted. Her vil du komme til at spille en vigtig rolle i realiseringen af de mange forskellige og fantastiske huse, som vi hvert år opfører i hele landet med afsæt i en stærk virksomhedskultur, hvor vi vægter ordentlighed, samarbejde og godt humør.
Jobbet
I dette job skal du sammen med gode kolleger være med til at skabe personlige huse til Menzer & Kristensens kunder. Med base på kontoret i Hedensted får du ansvar for at designe huse med udgangspunkt i kundernes ønsker og behov i tæt samarbejde med vores tegnestueleder og dine øvrige kollegaer. Du får også ansvaret for at søge byggetilladelser og tilhørende sagsbehandling. Alle huse tegnes i Revit.
Herudover er din opgave at bidrage til, at vi lever op til vores kundeløfte "Personlige huse bygget med omhu" igennem exceptionel rådgivning til vores kunder.
Om dig
Du er uddannet bygningskonstruktør, teknisk tegner eller lignende, måske endda kombineret med en håndværksmæssig baggrund. På det personlige plan er du en teamplayer med blik for detaljen, en positiv indstilling og gode samarbejdsevner på tværs af faggrupper. Derudover lægger vi vægt på, at du:
· Erfaring med Revit og tegning af huse.
· Brænder for at skabe, udvikle og optimere.
· Er struktureret og pligtopfyldende og kan arbejde selvstændigt.
· Baggrund som tømrer/bygningskonstruktør vil være en fordel.
Menzer & Kristensen´s kunder vil være i gang med den største investering i deres liv. Det er derfor vigtigt, at du sætter en ære i at følge tingene til dørs og dermed er med til at sikre, at kunderne får en god oplevelse med nybyggerprocessen hos Menzer & Kristensen.
Vi tilbyder
Gode kollegaer og en plads på holdet i en stilling med en bred kontaktflade, hvor du vil få en alsidig hverdag.
I Menzer & Kristensen vil du opleve, at vi har fokus på bolden. At vi har det sjovt på banen og alle i organisationen spiller sammen for at vinde markedsandele. Vi træner hver dag for at komme endnu højere op på lystavlen hos nybyggerne. Målet er klart - er du?
Vil du med på holdet?
Lyder stillingen som noget for dig? Så send CV og ansøgning hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler og ønsker stillingen besat hurtigst muligt.
Har du spørgsmål?
Så er du meget velkommen til at kontakte Tegnestueleder Nicolaj Gaarde Mikkelsen på tlf. 3073 6110 eller mail: ngm@menzerkristensen.dk eller Byggeteknisk Direktør Mads Christensen på 48880451 eller mail mc@miltonhuse.dk
Om Menzer & Kristensen
Menzer & Kristensen er søstervirksomhed til Milton Huse, en solid familieejet virksomhed fra 2013, som har været i konstant vækst lige siden. Hos Menzer & Kristensen stræber vi konstant efter at være nytænkende indenfor branchen. Vi tegner og bygger huse ud over det sædvanlige, og er kendt for at bygge huse i funkisstil. Mød dine kommende kollegaer på menzerkristensen.dk.
Tip en venAndre stillinger