Er du skarp til fejlsøgning og reparationer af biler, og drømmer du om at blive del af et bilhus med gode arbejdsforhold, og hvor kvalitet og service er i højsædet? Så er du muligvis vores nye Mekaniker.
Til vores forretning i Albertslund søger vi en Mekaniker til vores nyrenoverede og moderne autoriserede serviceværksted for Mercedes-Benz person- og varebiler. Vi har nye lifte og udstyr samt glade kolleger, hvor vi har stort fokus på et positivt arbejdsmiljø med stærkt samarbejde og vidensdeling samt høj kvalitet og ekstraordinære kundeoplevelser.
Som Mekaniker hos os vil du få en alsidig hverdag med opgaver som fejlsøgning, service og vedligeholdelse af Mercedes-Benz person- og varebiler. Du får adgang til moderne teknisk udstyr og relevante kurser, så du er godt klædt på til dine opgaver - både fagligt og praktisk.
Hos P. Christensen arbejder vi ud fra vores værdier Modig, Ansvar og Passion. Det betyder, at vi tør tænke nyt, tager ansvar for kvaliteten i vores arbejde og brænder for at gøre en forskel - både for kunder og kolleger. Vi tror på, at et stærkt værdisæt er fundamentet for både trivsel og høj kvalitet i hverdagen.
Vi tilbyder dig:
Attraktive arbejdsforhold i en familieejet organisation i konstant udvikling, hvor der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af et team, hvor samarbejde og arbejdsglæde vægtes højt. På sigt vil du kunne indgå i vores Mercedes-Benz 24H service vagtordning.
Vi søger dig, som:
- Er uddannet mekaniker og har erfaring fra et lignende job - erfaring med Mercedes-Benz er en fordel, men ikke et krav
- Trives i tæt samarbejde med kolleger og bidrager positivt til fællesskabet
- Arbejder struktureret og selvstændigt
- Har fokus på kvalitet og sætter en ære i god service
Skal vi udvikle os sammen?
Så send os din ansøgning hurtigst muligt eller kontakt Eftermarkedschef Jesper Tønnes på telefon 43662337.
Ansættelsessamtaler holdes løbende, og stillingen kan søges indtil, den rette kandidat er fundet.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Tip en venAndre stillinger