Overlæge i psykiatri til Landssygehuset på Færøerne

Landssjúkrahúsið Útgivið týsdagur, 18. november 2025
Umsóknarfreistin er týsdagur, 2. desember 2025

En stilling som overlæge i psykiatri ved Psykiatrisk Center på Landssygehuset er ledig til besættelse pr. 15. desember 2025 eller efter nærmere aftale. 

Psykiatrisk Center er øernes eneste hospitalsbaserede psykiatri. Vores vision er at skabe en psykiatri, hvor rehabilitering og recovery er afgørende i processen, og som i organiseringen tager udgangspunkt i de særlige udfordringer som det lille samfund stiller.

Der arbejdes også mod yderligere afstigmatisering af psykiatrisk sygdom og et forbedret behandlingstilbud til intercurrent somatisk sygdom. Dette søges opnået ved samarbejde og samlokalisering med somatiske afdelinger i den nye sygehusbygning, hvor der forventes at psykiatrien flytter til i løbet af 2026.

Der er gode muligheder for forskning og målrettet kvalitetsarbejde, hvor vi arbejder efter forbedringsmodellen Ouality Improvement.

Idet Psykiatrisk Center varetager den samlede voksenpsykiatriske behandling på Færøerne, giver stillingen således mulighed for kendskab til et bredt spektrum af arbejdsområder.

På det nye center er der 25 indlæggelsespladser i kombineret lukket/åbent afsnit med intensivt underafsnit. Der er afsnit for dagbehandling og ambulatorium i kombination med distriktspsykiatrisk service. Der er etableret flere teams, f.eks. gerontopsykiatrisk team, DAT team og opsøgende distriktsteam. Der er nøglepersonsområder, f.eks. oligofrenipsykiatri, der varetages af lokale nøglepersoner samt konsulenter.

Der er gode forskningsmuligheder på Landssygehuset, og  Psykiatrisk Center har deltaget i flere forskellige forskningsprojekter og der er ønske om iværksættelse af yderligere lægefaglig psykiatrisk forskning.

Vi kan tilbyde:

  • en spændende og dynamisk arbejdsplads i et tværfagligt miljø
  • et miljø, hvor vi vægter høj faglighed og udvikling
  • selvstændighed og fleksibilitet vedrørende arbejdstilrettelæggelse og mulighed for stor indflydelse i det kliniske arbejde
  • gode betingelser for videreudvikling af kompetencer
  • at være en del af en organisation i udvikling, hvor vi overordnet prioriterer rehabilitering og recovery i et tværfagligt teambaseret samarbejde

Vi forventer, at du:

  • er speciallæge i psykiatri med klinisk erfaring
  • har interesse for ledelse af patientforløb med inddragelse af tværfaglige samarbejdspartnere
  • gode samarbejdsevner og evne til at arbejde i teams
  • interesse for en rehabiliterings- og recoveryorienteret tilgang
  • gerne har ledelseserfaring og indstillet på at tage lederskab i forhold til dine opgaver og dit personale
  • er professionel, åben og respektfuld i din kommunikation med andre
  • er forsknings- og projektinteresseret. 

Ansøgningen skal desuden indeholde oplysninger om egne kompetencer indenfor speciallægens 7 kompetenceområder

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Fíggjarmálaráðið og Foreningen af Speciallæger.
Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse. 

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Tormóður Stórá på tlf. +298 304500, lokal 4100 eller lstost@ls.fo 

Dokumentation og originalversioner medbringes til evt. ansættelsessamtale.

Ansøgningsfrist: 2. desember 2025

Ansøg venligst stillingen her. 

 

Preia ein vinSíggj onnur størv