Brænder du for madlavning af høj kvalitet og er du en selvstændig køkkenchef der sætter en ære i kvalitet og god smag og som ikke går på kompromis
Så er det måske dig, vi søger som køkkenchef hos Kokkenes Køkken.
Hos Kokkenes Køkken arbejder vi hver dag for at levere velsmagende, bæredygtige og ernæringsrigtige måltider til vores gæster. Vi sætter en ære i godt håndværk, høj faglighed og et positivt arbejdsmiljø.
Om stillingen:
Som selvstændig køkkenchef hos Kokkenes Køkken får du mulighed for at arbejde med gode råvarer under ordnede forhold og i faste, velfungerende rammer, hvor trivsel, kvalitet og arbejdsglæde er i fokus.
Du får en selvstændig rolle med det daglige ansvar for køkkenet og stor frihed til at planlægge og strukturere din egen arbejdsdag. Samtidig bliver du en vigtig samarbejdspartner for driftschefen, som du har en tæt og løbende dialog med om den daglige drift, kvalitet og udvikling af køkkenet.
Sammen sikrer I en høj gastronomisk kvalitet, en velfungerende hverdag og et positivt arbejdsmiljø. Du får dermed mulighed for at sætte dit eget præg på køkkenet, udvikle nye idéer og skabe gode madoplevelser for gæsterne.
Kokkenes Køkken sætter fokus på alle sanser! Vores koncept SANS! tager udgangspunkt i Neurogastronomien og er udviklet i tæt samarbejde med Rasmus Bredahl. Tilført godt værtskab og lidt nudging, bliver det en oplevelsesgastronomi, der både inddrager og mætter alle sanser. Der er en klar målbar effekt på tilfredsheden hos vores gæster, både når det angår smag, mæthed og oplevelse.
SANS! - bringer måltidsoplevelsen i en mere sanselig, grøn, grov og ikke mindst bæredygtig retning, hvor målet også er at minimere madspildet til maks. 5%.
Du vil få en god introduktion til vores koncept SANS! og til vores univers af madglæde.
Dine opgaver vil være:
• Planlægning og produktion af måltider med fokus på kvalitet og smag til 100 kuverter
• Ansvar for egenkontrol, hygiejne og arbejdsgange
• Ansvar for mødeforplejning og arrangementer
• Deltagelse i menu udvikling og kvalitetskontrol
• Sikre et godt arbejdsmiljø og høj trivsel i køkkenet
Vi forventer at du
• Er uddannet kok og har erfaring fra et professionelt køkken
• Arbejder struktureret og har overblik, også i travle perioder
• Har fokus på kvalitet, bæredygtighed og god råvareudnyttelse
Vi tilbyder:
Vi tilbyder en spændende og ansvarsfuld stilling i en veldrevet organisation, hvor du i samarbejde med din driftchef sikker et godt arbejdsmiljø. Hos os får du mulighed for både faglig og personlig udvikling samt ordentlige arbejdsforhold og attraktive personalegoder. Løn og ansættelsesvilkår følger kantineoverenskomsten, og hverdagen er præget af høj kvalitet, stærkt samarbejde med kunden og arbejdsglæde.
Vores værdier:
Ansvar - Engagement - Omtanke
Vi tager ansvar for vores produkt og for hinanden. Vi engagerer os i det, vi laver - og vi gør det med omtanke for både mennesker og miljø. Det gør os til mere end bare en arbejdsplads - det gør os til et stærkt hold.
Er dette dit næste job?
Praktisk information:
Tiltrædelse: 1. september 2026 eller hurtigst muligt derefter.
Arbejdstid: Mandag til fredag kl. 06.00-14.00.
Du får en fast og forudsigelig arbejdsuge på hverdage med arbejdstid i dagtimerne.
Lyder det som en spændende opgave, så upload din ansøgning samt dit CV til os via nedenstående link hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende.
Spørgsmål til jobbet kan rettes til driftschef Michael Nielsen på mail: Mnie@kokkeneskoekken.dk
Tip en venAndre stillinger