Motiveres du af at gøre en forskel i en hverdag, hvor to dage ikke er ens, og har du lyst til at prøve kræfter med lederrollen i samarbejde med servicelederen hos vores kunde Nordfyns Kommune
- så er det dig vi leder efter!
Forenede Service søger til en nyoprettet stilling en lederspire, som er dedikeret og serviceorienteret, og som finder det naturligt at tage ansvar, prioriterer det gode samarbejde og lægger en ære i at sikre trivsel blandt et team af servicemedarbejdere indenfor rengøring.
Du er en synlig, proaktiv og nærværende leder. Det giver dig energi, værdi og inspiration at bruge tid i driften, og du lægger energi i at skabe engagement og motivation i teamet. Det er vigtigt for dig, at alle medarbejdere er gearet til udfordringerne foran os, og at de tager ejerskab og er bemyndiget, så vi, på bæredygtig vis, når de operative mål sammen.
"Vores serviceledere sætter en ære i at samarbejde på tværs af kunder dvs. at vi hjælper hinanden, hvor der er behov - her er en god stemning og vi har det sjovt", fortæller driftschef Linette Mathiesen.
Som assisterende serviceleder:
- får du en fuldtidsstilling, hvor du både er tæt på driften og har ansvar for ledelse - ca. 17 timer i den daglige drift med manuelle opgaver og ca. 20 timer med ledelse og koordinering
- er du klar på at arbejde med skiftende arbejdstider, så du kan være nærværende for alle i teamet
- har du et ønske om at lære, hvordan du bliver en god leder
- brænder du for at hjælpe serviceassistenterne og tilsynsførende i teamet
- er det din opgave at føre tilsyn samt kvalitetssikre, at leverancerne lever op de aftalte standarder
- holder du en god kontakt til både medarbejdere og kundekontakter
- er du synlig i driften og bidrager til at sikre et positivt og engageret arbejdsmiljø, hvor medarbejderne trives og føler sig værdsat.
Som menneske er du:
- en holdspiller som er engageret, tager initiativ og trives med at have og tage ansvar
- omhyggelig og detaljeorienteret, men samtidig ser det store billede
- serviceorienteret og imødekommende overfor assistenterne, dine kunder, dine kolleger og ikke mindst teamet.
- Trives med at have mange bolde i luften.
Vi forventer desuden at du:
- har erfaring i service- og rengøringsbranchen
- er PC vant
- taler, skriver og forstår dansk
- gerne vil lære nyt
I Forenede Service er medarbejderen i fokus. For når vi er glade, er vi bedre til at gøre vores kunder glade.
Vi efterstræber, at alle medarbejdere har mulighed for at udvikles og udfordres i deres faglighed. Vi samarbejder om at skabe en motiverende arbejdsplads med både teamspirit og engagement.
Forenede Service tilbyder:
- En ansvarsfuld stilling hvor du kan gøre en forskel
- Firmabil, IPad, Pc og mobiltelefon
- Sundheds- og pensionsordning
- Mulighed for at leje attraktive og billige ferieboliger i Danmark og udlandet
- Intern servicelederuddannelse, rengøringsleder uddannelse gennem TEC og sparring med erfarent lederteam
Vores værdier udgør fundamentet for vores kultur og er: Ansvar - Engagement - Omtanke
Det betyder, at vi tager ansvar for at sikre, at der er gjort ordentligt rent og vedligeholdt, så vi leverer kvalitetsservice hos vores kunder. Vi viser engagement ved at være nærværende og synlige over for vores medarbejdere og kunder. Vi bruger omtanke ved at vise hensyn og respekt for de mennesker vi møder, og som vi hver dag gør en forskel for.
Vil du med på holdet?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Driftschef Alice Eva Helboe Madsen på 20594763 eller alev@forenede.dk
Vi holder samtaler løbende, så hvis du kan se dig selv i denne rolle omgivet af fantastiske kolleger i et dynamisk miljø så skynd dig at sende din ansøgning.
Tip en venAndre stillinger