Projektkonsulent

Middelfart Sparekasse 

Projektleder til Forretningsudvikling i Middelfart Sparekasse

Har du lyst til at lede meningsfulde projekter i en sparekasse, der sætter mennesker før systemer - og udvikling før vanetænkning?

I Middelfart Sparekasse søger vi en projektkonsulent, som kan styre processen fra idé til positiv forandring.  Hos os får du mulighed for at gøre en reel forskel - både for vores kunder, kolleger og lokalsamfund.

Du bliver en del af vores afdeling for forretningsudvikling, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af hele organisationen. Her er plads til både grin, faglighed og forskellighed - og vi tror på, at nærvær og nysgerrighed er nøglen til at lykkes.

Dine opgaver

Som projektkonsulent får du ansvar for både store og små projekter - fra første idé til implementering og forankring i hverdagen. Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • Skabe projektoverblik og styre fremdrift. Du sikrer, at projekterne forløber planmæssigt - til tiden og inden for budgettet.
  • Kvalificere og prioritere opgaver. Du hjælper med at sikre, at vi bruger ressourcerne rigtigt og skaber størst mulig effekt.
  • Lede og facilitere projektteams. Du samler folk omkring fælles mål og sørger for klar kommunikation og godt samarbejde.
  • Planlægge og facilitere workshops og undervisning. Du hjælper teamet med at udvikle sig og bringe nye perspektiver i spil.

Vi forestiller os, at du...

  • har erfaring med projektstyringsværktøjer som MS Project, JIRA, Azure DevOps e.l.
  • er vant til at facilitere workshops og træningsforløb
  • er stærk i implementering - du kan både sætte retning og sikre, at tingene sker i praksis
  • er en teamplayer, der trives med samarbejde og bidrager til et positivt arbejdsmiljø

er imødekommende og god til at skabe relationer

  • tænker i løsninger og ser muligheder, før problemerne opstår.

Du behøver ikke komme fra den finansielle sektor - men hvis du gør, så er det et ekstra plus.

Vigtigst af alt: Du brænder for at skabe fremdrift og værdi - og har lyst til at gøre det i en organisation, hvor vi hjælper hinanden i mål. 

Det tilbyder vi dig

Først og fremmest tilbyder vi et job på en Danmarks bedste arbejdspladser - og arbejdspladsen med det bedste image blandt medarbejderne i finanssektoren. Du kommer til en arbejdsplads, hvor du får rum til at udfolde dig - hvis du opsøger mulighederne. Du bliver en af syv kolleger i forretningsudvikling, og du får tætte relationer til alle afdelinger og særligt marketing og IT.

Hvis du er interesseret, så kan du søge jobbet her. Sidste frist er tirsdag 20. maj, men send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder kandidater til samtale. 

Hvis du har spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Sune Hasseltoft, afdelingsdirektør for forretningsudvikling, på 20826192 eller HR-konsulent Michael Hedemann på 61940600. 

 

Tip en venAndre stillinger

Publiceret12. maj 2025

Ansøgningsfrist20. maj 2025

KontaktMichael L. Hedemannmhe@midspar.dk88 20 84 26

Arbejdsstedets adresseIkke oplyst