Studentermedhjælper/Praktikant til Børkop afdeling

Fynske Bank A/S 

Vil du dygtiggøre dig og supplere din teoretiske faglighed med studierelevant erhvervserfaring? Og skal du i praktik som en del af din finansøkonom- eller finansbacheloruddannelse i løbet af 2026?
Så er det måske dig, som vi søger som studentermedhjælper og senere praktikant i Børkop afdeling.

Til vores afdeling i Børkop leder vi efter en ny kollega, der har lyst til at være en del af vores team. Afdeling ligger centralt i byen som det eneste pengeinstitut og består af seks passionerede og kompetente medarbejdere. 
Vi værdsætter et godt fællesskab, har højt til loftet og et udviklende læringsmiljø.
Børkop afdeling er en del af Region Kolding, som omfatter fire afdelinger (Børkop, Kolding, Middelfart, og Fredericia) med i alt ca. 43 motiverede medarbejdere, hvor arbejdsglæden er i top. Vi har en stærk erhvervsafdeling med base i Kolding, som du vil få et tæt samarbejde med, når det er relevant for dine kunder.

Om jobbet
Dine arbejdsopgaver vil primært være af administrativ karakter i vores privatafdeling, men med mulighed for samarbejde med erhvervsområdet, når det er relevant. Opgaverne kan bl.a. omfatte:

• Håndtering af daglige administrative opgaver og almindelige kundehenvendelser
• Oprettelse og vedligeholdelse af privatkunder, herunder netbank og digitale løsninger
• Indsamling og opdatering af legitimationsoplysninger i henhold til gældende lovgivning
• Understøttelse af AML-opgaver (Anti Money Laundering), herunder opdatering af hvidvaskinformationer og risikovurderinger
• Bidrage til et effektivt samarbejde med kolleger i både privat- og erhvervsafdelingen

Arbejdstiden kan variere, men forventes i gennemsnit at være mellem 8 og 15 timer pr. uge. Vi er fleksible i forhold til studier og eksaminer og forventer det samme den anden vej. Der vil også i nogle ferieperioder være mulighed for at arbejde fuldtid.

Din profil
Du er i gang med din finansøkonom eller finansbacheloruddannelse, og vi arbejder mod at du skal gennemføre dit praktikophold hos os i løbet af 2026.  

Vi forventer, at du som person er engageret, nysgerrig og god til at kommunikere. Du kan arbejde selvstændigt, men sætter også pris på sparring med dine kolleger. Du motiveres af at bringe din teoretiske faglighed i spil og levere kompetent opgaveløsning samt bidrage til sammenholdet med et godt humør. Du er løsningsorienteret og evner at se tingene i et helhedsperspektiv, ligesom du trives med at arbejde i et højt tempo.

Kort om Fynske Bank
Fynske Bank drives ud fra fire grundlæggende værdier:
•    Troværdighed
•    Nærvær
•    Købmandskab og
•    Fremsyn.

Vores værdier leves i hverdagen og i praksis betyder det, at vi har korte beslutningsveje, stor selvstændighed og en værdibaseret ledelsesstil. Vi sætter en ære i at være tilgængelige og tæt på vores kunder, og vores pejlemærke er en forretningsmæssig vækststrategi.

Ansøgning
Du kan få yderligere information om studiejobbet ved at ringe til afdelingsdirektør Morten Unnerup Lyng på mobil 23117201.
Send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.
Samtaler holdes løbende.

Tip en venAndre stillinger

Publiceret25. september 2025

AnsøgningsfristLøbende

KontaktMorten Unnerup Lyng23117201

Arbejdsstedets adresseSøndergade 14, 7080, BørkopÅbn i Google Maps