Leder du efter et arbejde med
mening, så kast anker hos os!
Vi
søger en sygeplejerske til Patienthotel Torshavn på Østerbro i København.
Vi er et hyggeligt Færøsk Patienthotel med base
i København, hvor Færøske patienter bor under udredning og behandling i Region
Hovedstaden. Vi har plads til 92 patienter og pårørende, og som sygeplejerske
hos os er du en del af en engageret personalegruppe, hvor alle uanset funktion
har fokus på det gode patientforløb.
Vi søger en sygeplejerske på 30-37 timer om
ugen. Stillingen er dagvagt 7.30-15.30 og gn snitlig 1 aften/nat 15-08/uge,
hvor man er på tilkald fra vagtværelse kl 23-07 og ca hver 3 weekend.
Vi søger dig som har;
- Relevant og gerne bred erfaring fra
sundhedssektoren og som synes at arbejdet med koordinering omkring patienten er
spændende. Vi arbejder med stor grad af medinddragelse af patienter og
pårørende for bedst muligt at støtte dem.
- Arbejder struktureret, med flair for logistik
og prioritering.
- Arbejder selvstændigt med eneansvar for
patienterne i vagter og weekender. Skal trives med at tage ansvar og træffe
kvalificerede beslutninger alene.
- Bidrager til det gode samarbejde både med
patient, pårørende og kolleger. Kreative løsninger er ofte nødvendige.
- Er omsorgsfuld og har gode kommunikative evner,
blik for detaljen og den enkeltes situation.
- Kan håndtere kliniske opgaver svarende til
hjemmesygepleje.
- Har IT færdigheder på brugerniveau og kendskab
til elektronisk journalsystem.
Vi er et travlt og dynamisk patienthotel med et
fagligt motiveret personale og en kerneopgave med mening. Du bliver en del af
det samlede Færøske Sygehusvæsen, som er i rivende udvikling. Patienthotel
Torshavn er en del af udenlandstjenesten på Landssygehuset, som vi har et
dagligt tæt samarbejde med. Vi har patienter og pårørende fra hele Færøerne i
alle aldre og indenfor alle diagnoser og har derfor et godt samarbejde og
dialog med relevante specialer og funktioner på alle 3 sygehuse på Færøerne.
Kendskab til færøsk kultur, sprog og forhold er derfor en fordel.
På
Patienthotellet er der plads til 92 gæster. Vi har åbent døgnet rundt 365 dage
om året og er placeret på Østerbro. Personalet er sammensat af en leder, sygeplejersker,
serviceassistenter, køkkenpersonale og en vicevært.
Missionen for Landssygehuset er at yde
sundhedstjeneste på højt fagligt niveau. Vi udvikler og uddanner vores
medarbejdere og understøtter forskning.
Vores vision er
at patienten er i centrum. Medarbejderne er stolte af at arbejde her og
samfundet mærker indsatsen af vores arbejde.
De strategiske
mål viser vejen og er grundlaget for de indsatsområder, vi fokuserer
på. Patientsikkerheden og kvaliteten er en naturlig del i vores dagligdag.
Løn- og
ansættelsesforhold; Hotellet har overenskomst med KL/DSR.
Vil du vide
mere om stillingen, er du velkommen til
at kontakte Lene Juul Hallig, leder på Patienhotellet Torshavn, Venøgade 8,
2100 København Ø. Tlf. +45 29608925 mail: lene.hallig@ls.fo
Ansøgningsfristen er 06.09.2026
Venligst søg stillingen her.
Preia ein vinSíggj onnur størv