Finance Business Partner

Huscompagniet, Virum, HusCompagniet Holding A/S

HusCompagniet søger en selvstændig og udadvendt Finance Business Partner til vores økonomiafdeling i Virum med reference til Head of Business Finance.

Som Finanspartner vil du være den primære sparringspartner for B2C ledelsen angående finansiel performance for vores største forretningsområde B2C "Detached" således at ledelsen får den indsigt og sparring der behøves. Du vil være ansvarlig for månedsrapportering, forecasting, budgetter samt diverse analyser og dit fokus vil være at skabe transparens på tværs mht. performance samt outlook indenfor dette forretningsområde. 

Der søges til vores afdeling i Virum

Dine kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har 4-8 års erhvervserfaring med relevant kandidatuddannelse. Vi værdsætter faglighed og gode kommunikative evner hvor det komplekse gøres simpelt. 

Du er superbruger af Excel og PowerPoint. Erfaring med PowerBI og Business Central vil være en fordel. Du har gå på mod, gode samarbejdsevner, struktur, analytiske evner, systemflair og godt humør, hvilket vægtes højt. Har du erfaring med AI løsninger som understøtter finansfunktionen, vil det være en fantastisk udvidelse til vores team.

Hvem er du som person

Du trives med en varierende hverdag, som indeholder både ad-hoc analyse opgaver på koncernniveau, men også faste B2C opgaver. Du evner at tænke innovativt i forhold til optimering af både rapportering og regnskabsmæssige processer. Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og er initiativrig, engageret og proaktiv i din opgaveløsning. Du er udadvendt og trives i et uformelt arbejdsmiljø med direkte kommunikation. 

Vi tilbyder

  • En central rolle i Business Finance med meget indflydelse
  • Gode udviklingsmuligheder gennem "on the job" erfaring 
  • Et selvstændigt og ansvarsfuldt job blandt kompetente og positive kollegaer
  • Et alsidigt arbejdsmiljø med et lavt hierarki og med eksponering til den øverste ledelse
  • Bred kontakt og sparring med resten af organisationen
  • En attraktiv lønpakke inkl. pension og sundhedsordning samt gode personalefordele og sociale arrangementer 

Du får din daglige gang på vores hovedkontor i Virum, hvor du bliver en del af et engageret, målrettet og dygtigt team. Vi har en travl hverdag med mange forskellige opgaver, men der er altid plads til et godt grin.

Lyder det som noget for dig?

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning og dit cv senest den 19. oktober 2025.

Tiltrædelse snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, bedes du kontakte Head of Business Finance, Alexander Glud på tlf. +45 26 13 06 69.

Om os

HusCompagniet bygger huse på et fundament af 50 års erfaring og indsigt, og er Nordens største husbygger. Siden 1972 har HusCompagniet specialiseret sig i at designe og opføre enfamiliehuse, rækkehuse og dobbelthuse til både private forbrugere og professionelle ejendomsudviklere og investorer. Historien bag navnet begyndte den 1. september 2010, hvor de to store husbyggerfirmaer, Interbyg og FM-Søkjær, blev slået sammen under navnet HusCompagniet.

Rækkehuse og dobbelthuse har været en del af porteføljen fra begyndelsen, og i 2020 blev HusCompagniets B2B afdeling med fokus på totalentrepriser til professionelle ejendomsudviklere og investorer etableret. HusCompagniets B2B aktiviteter understøttes af koncernens fabrik i Esbjerg, HusCompagniet Production, som producerer og leverer tagkassetter og vægelementer med træ som kernekomponent. HusCompagniet er med brandet VårgårdaHus også til stede i Sverige, hvor koncernen producerer og leverer præfabrikerede træelementhuse.

HusCompagniet har kontorer med showrooms, udstillingsbyer og udstillingshuse i hele Danmark og i Sverige suppleret med online salg via den digitale platform "HusOnline". Lokal forankring er gennemgående vigtigt for HusCompagniet, og deres asset-light driftsmodel betyder, at deres byggerier opføres af lokale underentreprenører on-site.  HusCompagniets medarbejder dækker alle faglige kompetencer, der skal til for at realisere et byggeri, og de har således dygtige byggerådgivere, projektudviklere, arkitekter, bygningskonstruktører, ingeniører, energi- og LCA-specialister samt byggeledere m.m. in-house.

HusCompagniet har siden november 2020 været børsnoteret på Nasdaq Copenhagen, og har i dag mere end 400 medarbejdere, som hver dag arbejder dedikeret for at opretholde industriens førende kundetilfredshedsniveau og sikre, at HusCompagniet hele tiden udvikler sig i takt med den verden, vi befinder os i.  

HusCompagniets ambition på tværs af koncernen er altid at levere kvalitet, innovative løsninger og finansiel tryghed for deres kunder.

 

 

 

 

 

Tip en venAndre stillinger

Publiceret7. oktober 2025

Ansøgningsfrist19. oktober 2025

KontaktAlexander Gludalg@huscompagniet.dk26 13 06 69

Arbejdsstedets adresseIkke oplyst