Driftsdisponent med overblik

Tide Bus Danmark A/S 

Kan du bevare roen og handle hurtigt, når en kritisk situation opstår og passagerne står og venter? Så har vi et job til dig. 

Mange mennesker er afhængige af vores busser, når de skal på arbejde, i skole eller ud at købe ind. Vi arbejder for, at passagererne får en god rejseoplevelse, hver gang de kører med vores busser. 

Ansvaret for at driften glider 

Som Driftsdisponent er din primære opgave at sikre den daglige drift af busser på en effektiv måde. Du bliver ansvarlig for at sikre bemanding i busserne, overvåge busserne under kørslen, overvåge ladningen af busserne samt at sikre korrekt indmelding af driftsforstyrrelser til trafikselskabet. 

Mere konkret bliver dine opgaver:

  • Driftsovervågning: Du sikrer, at busserne kører efter planen, og du løser de problemer, der kan opstå. Du samarbejder med vores opstartere og værksteder.

     
  • Kommunikation: Du har kontakten til trafikselskabet i forbindelse med indmelding af driftsforstyrrelser.

     
  • Modtage sygemeldinger: Du varetager akut disponering af sygdom og andet ad hoc fravær, der pludselig opstår.

     
  • Disponering af chauffører: Du sørger for, at ledige vagter (kort sigt) bliver tildelt til chaufførerne, så driften til enhver tid gennemføres som planlagt. 

Du kommer til at stå i forreste række, hvis tingene går galt. Det er vigtigt, at du har et godt overblik og kan prioritere i opgaverne. Samtidig er det også afgørende, at du kan holde hovedet koldt, vurdere situationen, og træffe beslutninger, når der sker noget uventet.

Vi har mange medarbejdere, som alle reagerer forskelligt på udfordrende situationer. Derfor lægger vi også vægt på, at du er god til at kommunikere og håndtere udfordrende situationer med ro og professionalisme. 

Velkommen til Tide Bus

Tide Bus er en vigtig spiller i den grønne omstilling af den kollektive trafik i Danmark. Vi har 13 kontrakter, som er fordelt i de fem store trafikselskaber. Hos Tide Bus driver vi en flåde bestående af ca. 400 busser, hvoraf 250 er el- og gasbusser, som køres af ca. 1200 buschauffører. 

Du vil indgå i vores driftsovervågningsteam i Odense, hvor du sammen med dine kollegaer dækker hele vores driftsdøgn. Der arbejdes i en turnus, hvor du både arbejder fra vores hovedkontor i Odense, samt hjemmefra. Der arbejdes i en 6 ugers turnus med morgenvagter, dagvagter, eftermiddagsvagter, nattevagter og weekendvagter. 

 

Et spændende job i en vækstorienteret virksomhed

Vi tilbyder et job, hvor du får stort ansvar, og vi hjælper dig til at lykkes i jobbet. Du kommer tæt på vores mange dygtige chauffører, og du får løbende nye udfordringer i det tempo, du udvikler dig i et af landets største busselselskaber. 

Din baggrund er ikke afgørende og indgangen til jobbet kan være mange. Det vigtigste er, at du:

  • Kan holde hovedet koldt 
  • Får energi af at løse problemer 
  • Er i stand til at kommunikere ordentligt og professionelt

Det kan være, du har erfaring fra en kontrolcentral, et callcenter eller noget helt andet. Derudover er det en fordel, hvis du kan nikke genkendende til nedenstående:

  • Grundlæggende forståelse af logistik i transportbranchen 
  • Fortrolighed med Office-pakken og skarpe IT-kompetencer
  • Teknisk indsigt i busdrift kan være en fordel

Interesseret?

Har du lyst til at høre mere så er du velkommen til at kontakte Teamleder, Mads Bay på Mads.bay@tidebus.dk

Vi afholder samtaler løbende, så ansøg via linket på siden så hurtigt som muligt. Ansættelse er hurtigst muligt.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. 

Tip en venAndre stillinger

Publiceret24. juli 2025

AnsøgningsfristLøbende

KontaktMads Baymads.bay@tidebus.dk25297440

Arbejdsstedets adresseEgegårdsvej 20, 5260 Odense S, DanmarkÅbn i Google Maps