Privatrådgiver i Virum

Skjern Bank A/S 

Skjern Bank i Virum søger privatrådgiver gerne med pensionskompetencer

Vil du være med i den spændende udvikling, som vi oplever i Skjern Bank? Så er det nu, du har chancen! Vi søger en dygtig kollega til at styrke og udvide vores team.

 

Om jobbet

Du bliver en del af et stærkt hold, hvor vi vægter samarbejde og godt humør. 

Du vil overtage mindre kundeportefølje, hvor der samtidigt er plads til, at du løbende kan udbygge med nye kunder. Du vil få en arbejdsdag med variation og spændende udfordringer, hvor du kan udvikle dine kompetencer og være med til at sætte rammerne for jobbet.

 

Arbejdsopgaver

  • Rådgivning af privatkunder inden for pension, investering, bolig og daglig økonomi
  • Opsøgende rådgivning over for nye og eksisterende kunder
  • Kreditvurderinger af det enkelte kundeforhold
  • Medansvarlig for afdelingens udvikling inden for pensionsområdet, herunder sparring med kollegaer og rådgive kunderne via tæt samarbejde med øvrige rådgivere 

Personlige og faglige kvalifikationer

Vi søger en kollega, der:

  • Har en relevant baggrund med erfaring i rådgivning af privatkunder
  • Er interesseret i pension og rådgivning af kunder inden for dette felt
  • Er udadvendt og har lyst til opsøgende kontakt
  • Er god til at kommunikere, både skriftligt og mundtligt
  • Bidrager med godt humør i hverdagen
  • Har flair for IT

 

Om Skjern Bank

I Skjern Bank er der korte beslutningsveje og højt til loftet. Vi lægger vægt på den personlige udvikling og har i dagligdagen en meget uformel arbejdstone.

Vores nøgleværdier er kundefokus, nærvær, handlekraft og ordentlighed. Det afspejler sig i alle sammenhænge, både internt i banken og i kontakten med vores kunder. 

Som medarbejder i Skjern Bank er dit faglige fundament naturligvis vigtigt − men dine menneskelige egenskaber er lige så vigtige. Vi tilbyder gode, fleksible arbejdsvilkår i en alsidig dagligdag, hvor der er stor fokus på et godt arbejdsmiljø.

 

Hvorfor er det attraktivt at arbejde hos os?

Vi tilbyder blandt andet:

  • Fleksible arbejdsvilkår
  • Fokus på personlig og faglig udvikling
  • En uformel kultur og et stærkt kollegialt fællesskab
  • Gode personalefordele som sundhedsforsikring, tandforsikring og ulykkesforsikring
  • En aktiv personaleforening med fokus på sociale arrangementer
  • Et arbejdsmiljø med høj trivsel og mulighed for indflydelse på din arbejdsdag 

 

Hvordan ansøger jeg?

Du ansøger nemt og hurtigt ved at trykke på "Ansøg" og udfylde formularen med dine personlige oplysninger. Herefter kan du uploade dit CV og andre dokumenter eller måske en lille video.

 

Processen

Når du har sendt en ansøgning på mail, modtager du en kvittering for modtagelse. Vi har ingen ansøgningsfrist, men indkalder løbende til samtaler. Deltager du i en samtale, får du et mundtligt afslag, hvis det ikke bliver dig. Ansøgere, der ikke indkaldes til samtale, modtager et skriftligt afslag.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

 

Det praktiske

Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling på 37 timer. Arbejdsstedet er i Virum. 
Tiltrædelse efter aftale.

 

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om os her: www.skjernbank.dk

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Afdelingsleder Claus Christensen på mail: cch@skjernbank.dk

 eller telefon: 96 82 14 81 eller 20 85 59 91.

Tip en venAndre stillinger

Publiceret1. april 2026

AnsøgningsfristLøbende

KontaktGitte Grand Brændgaardggb@skjernbank.dk+45 96 82 13 33

Arbejdsstedets adresseSkjern Bank, Kongevejen 159, 2830, Virum, DNKÅbn i Google Maps