Forretningskonsulent erhverv

Middelfart Sparekasse 

Forretningskonsulent med fokus på erhverv

Vil du være med til at styrke erhvervsområdet i Middelfart Sparekasse?
Vi søger en ambitiøs og forretningsorienteret kollega, der brænder for at udvikle løsninger, der skaber værdi for vores erhvervskunder og understøtter vores strategiske mål.

Om rollen 

Som forretningskonsulent med fokus på erhverv bliver du en central aktør i udviklingen af vores erhvervsforretning. Du vil arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af organisationen - fra rådgivere til ledelse - og være med til at omsætte strategiske initiativer til konkrete løsninger, produkter og processer. Du får din daglige gang i hovedsædet som en del af afdelingen forretningsudvikling, der i alt tæller otte kolleger, der med forskellige fokusområder alle arbejder med at udvikle vores forretning yderligere.

Dine kvalifikationer

  • Du er formentlig erhvervsrådgiver i dag eller arbejder med forretningsudvikling. I hvert fald kender du til erhvervskunders hverdag og rådgivning af erhvervskunder
  • Du har viden om og interesse for ESG-området og ikke mindst hvordan regulering på området påvirker vores erhvervskunder.
  • Du evner at formidle komplekse emner på en letforståelig måde - du skal være komfortabel med at afholde præsentationer
  • Du evner at lede projekter sammen med vores projektledere
  • Du har gode samarbejdsevner og evner at arbejde tværfagligt
  • Du har analytisk sans og kan omsætte data og trends til konkrete forretningsmuligheder.

Dine ansvarsområder

  • Du er bindeled fra forretningsudvikling og ud i organisationen på erhvervsområdet
  • Du bidrager til udvikling af nye initiativer og strategier, der skaber forretningsmæssig værdi. Det kan være alt fra nye produktløsninger og services samt optimering af interne processer eller identificering og analysering af forretningsbehov inden for erhvervsområdet
  • Du understøtter rådgivere med værktøjer og indsigt, der styrker kundeoplevelsen
  • Du bidrager til digitalisering og automatisering af erhvervsprocesser
  • Du bidrager til udvikling og vedligeholdelse af relationer til eksterne partnere, der kan styrke Sparekassen på erhvervsområdet, herunder leverandører, kunder og andre interessenter.

Vi tilbyder

  • En rolle med stor indflydelse tæt på beslutningerne
  • Mulighed for at skabe synlige resultater og drive indtjeningstiltag
  • Et stærkt fagligt miljø med høj trivsel og samarbejde
  • Fleksibilitet og gode rammer for personlig og faglig udvikling.

Om Middelfart Sparekasse

Du bliver en del af en sparekasse med samlet set mere end 400 kolleger og næsten 100.000 kunder. Vi findes på 15 adresser fra Esbjerg til København. Du kender os måske også som en særdeles god arbejdsplads. Det er vi, og det vil vi fortsat være. Du vil opleve en hverdag med højt humør, frihed under ansvar og fokus på både faglig og personlig udvikling. 

 

Hvis jobbet lyder som noget for dig, så kan du søge her. Det skal du gøre senest den 13. oktober 2025, men søg gerne hurtigst muligt, da vi løbende kalder kandidater til samtale. 

Hvis du har spørgsmål til jobbet, så kan du kontakte Sune Broby Hasseltoft, afdelingsdirektør forretningsudvikling, på telefon 20 82 61 92. 

Hvis du har spørgsmål til Sparekassen som arbejdsplads, så kontakt HR-direktør Helle Lund Gregersen på telefon 27 90 05 47.

 

Tip en venAndre stillinger

Publiceret23. september 2025

Ansøgningsfrist13. oktober 2025

KontaktMichael L. Hedemannmhe@midspar.dk88 20 84 26

Arbejdsstedets adresseIkke oplyst