Vil du stå i spidsen for
projekter, der former fremtiden i en af Danmarks ambitiøse bilkoncerner? Hos
Nic. Christiansen Gruppen søger vi en erfaren Project Manager, der kan drive projekter
på tværs af koncernen, hvor du får en rolle i at samle forretning, mennesker og
processer på tværs af organisationen.
Som en del af vores Program
Management Office (PMO) bliver du en spiller i et stærkt team på seks personer,
der arbejder tæt sammen med Group Management og Business Development. Her får
du både ledelsens tillid, synlighed og mandat til at skabe reel forandring.
Vi sætter barren højt, men
giver dig også masser af frihed og tillid til, at du kan drive tingene fremad.
Hos os handler det om åben dialog, stærkt samarbejde og at spille hinanden
gode.
PMO er en del af Nic
Christiansen gruppens centrale koncernfunktioner, der er kendetegnet ved en
stærk kultur, hvor værdierne ordentlighed, ambition, sammenhold og passion
skaber afsættet for vores succes.
1-2 gange årligt tager teamet
en social fagdag, hvor vi ud over at blive klogere også bliver rystet sammen. Din
daglige gang vil være i NCG Huset, vores nybyggede hovedkontor i Kolding - lige
ud til fjorden.
MED ET STÆKRT KOMMERCIELT
MINDSET DRIVER OG IMPLEMENTERER DU PROJEKTER
Som Project Manager vil du
arbejde på tværs af hele Nic Christiansen gruppen, fra Group Management til
driftsorganisationen. Dine primære opgaver bliver at:
- Drive og implementere projekter og
forretningsplaner, herunder at opstille krav og målsætninger
- Facilitere projektarbejdet med projektejer, styregruppe
og øvrige stakeholders
- Risikomonitorere og rapportere til projektejer og styregruppe
- Være tæt samarbejdspartner for stakeholders på
tværs af organisationen, hvor du bidrager positivt til processen og
udfordrer når nødvendigt
- Forstå forretningen og skabe relationer, der kan
anvendes i projektarbejdet
FORRETNINGSFORSTÅELSE OG
SAMARBEJDE SKABER DIN SUCCES
Da du får en bred kontaktflade
og skal indgå i relationer med mange stakeholders, er det vigtigt at du har
gode kommunikations- og teamledelsesevner. Med et stærkt kommercielt mindset
forstår du at navigere, samarbejde og kommunikere på tværs af koncernen, hvor
du agerer proaktivt og er i stand til konstruktivt at styre processen. Du har
erfaring med at motivere, udfordre og lede erfarne teammedlemmer til
succesfuldt at levere i komplekse projekter.
Jobbet som Project Manager
kræver at du sætter dig ind i mange forskelligartede projekter og det er derfor
essentielt, at du har en indgående forretningsforståelse. Du trives i rollen
som Project Manager med mange touchpoints, hvor opgavers omfang og kompleksitet
er varierende, hvor tingene ofte går stærkt og det kræves at du arbejder
selvstændigt og struktureret - ofte indenfor korte deadlines.
Du har mindst 5 års erfaring
som Project Manager gerne i en handelsvirksomhed, og måske med erfaring fra
bilbranchen - men det er ikke et krav. Du har en relevant uddannelsesbaggrund
og du formår at bruge din teoretiske værktøjskasse i dit arbejde. Du er flydende
på både dansk, engelsk og også gerne tysk.
HOS OS FÅR DU MERE END ET
JOB
Vi tilbyder dig et job, hvor du
kan bringe din Project Manager faglighed i spil og tage ejerskab for projekter,
der gør en reel forskel. Det betyder blandt andet:
- Ansvar fra dag ét - du leder projekter
med stor synlighed og betydning for forretningen, fra planlægning til
implementering
- Variation og udvikling - du arbejder med
både forretningskritiske projekter, procesoptimering og tværgående
implementeringer
- Tværfagligt samarbejde - du driver
projekter i tæt samspil med ledere, specialister og eksterne partnere, hvor
relationer og kommunikation er nøglen
- En inspirerende arbejdsplads - i vores
moderne, bæredygtige domicil i Kolding
- Attraktive vilkår - bl.a.
sundhedsforsikring, attraktive medarbejderrabatter, sund frokost og sociale
arrangementer
Kort sagt: Hos os får du ikke
bare et Project Manager job - du får muligheden for at sætte dit præg på en
organisation i bevægelse og skabe resultater, der kan mærkes.
VIL DU VIDE MERE?
Lyder vi som den rigtige
arbejdsgiver for dig, og kan du se dig selv vokse og blive endnu dygtigere i et
miljø som vores, så tøv ikke med at sende en ansøgning.
Har du spørgsmål til
stillingen, er linjen åben til Kristian Sand Nielsen, Director Program
Management Office på tlf. 5232 8748.
OM NIC. CHRISTIANSEN
GRUPPEN
Nic. Christiansen Gruppen er en
af Danmarks største bilkoncerner, der siden grundlæggelsen i 1967 har arbejdet
med bilimport og -detailsalg samt finansiering og leasing af biler.
Den familieejede koncern har
hovedsæde i Kolding og står i dag blandt andet for den danske import af
Hyundai, BYD, Ford, Land Rover, Jaguar, Omoda & Jaecoo samt NIO. Herudover
ejer koncernen de seks bilkæder Bayern AutoGroup, May & Olde, Autohuset
Vestergaard, Terminalen, ERA BILER og British MotorGroup samt værkstedskæden
Skorstensgaard og leasing- og finansieringsselskabet NCG Finans.
Vil du lære endnu mere om vores
kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn
Vi glæder os til at høre fra
dig!
Tip en venAndre stillinger