Regnskabsmedarbejder

Økonomi, Aller Leisure

I Aller Leisure har vi et regnskab, der skal gøres op! 

…… Og det har vi brug for hjælp til. Så hvis du er dygtig, dynamisk og drøngod til økonomi, så må du meget gerne søge dette job som regnskabsmedarbejder.

Aller Leisure er en rejsekoncern i vækst. De ni brands, der er samlet under Aller Leisure koncernen , sender lige nu gæster afsted på ferie i et tempo, så vi har svært ved at få armene ned. Men ned skal de, armene. Særligt i vores økonomiafdeling hvor vi jo skal bruge dem til:

  • Daglig kommunikation med interne samarbejdspartnere og leverandører
  • Håndtering af indgående fakturaer og sikre godkendelse af dem i Rillion
  • Betaling og bogføring af fakturaer
  • Opfølgning og problemløsning af udfordringer inden for kreditorområdet
  • Håndtering af fælles mail
  • Oprettelse og vedligeholdelse af kreditor stamdata
  • Diverse afstemninger, bl.a. Eurocard, leverandørafstemninger m.fl.
  • zExpense
  • Månedsafslutning
  • Ad hoc opgaver

Så selvom vi er lykkelige for, at verden er åbnet op og vores gæster har en nærmest umættelig appetit på rejser, så har vi også en bøn. En bøn om at lige præcis du med din dynamiske tilgang til jobbet, dit strukturerede væsen, din skarpe sans for tal og din erfaring inden for økonomi ser dette opslag og beslutter dig for at søge jobbet som regnskabsmedarbejder i kreditorteamet hos os i Aller Leisure. Vi i økonomiafdelingen har brug for dig. Vores gæster har brug for dig. Ja, hele Aller Leisure har brug for dig, så vi sammen kan sørge for, at endnu flere gæster kommer ud på eventyr i den store verden.

Jobbet i hovedtræk 

Som regnskabsmedarbejder i Aller Leisure bliver du en del af én samlet økonomiafdeling, der tæller ca. 18 medarbejdere fordelt på tre teams:

Kreditor-, debitor- og controllerteam.

Økonomiafdelingen har til huse i en pensioneret stationsbygning lige ved siden af Østerport Station på Østerbro i København, og vi deler de skønne, lyse kontorer - og den fremragende kantineordning - med flere af rejsebureauerne i koncernen. Økonomiafdelingen fungerer som et Shared Service Center for koncernens rejseselskaber, og du vil med reference til regnskabschefen indgå i en dynamisk rolle i kreditorteamet, hvor dine primære opgave- og ansvarsområder vil være at varetage kreditorbogholderiet i sin helhed for nogle af vores rejsebureauer, der forventes også mindre rejseaktivitet til vores øvrige kontorer.

Din profil, baggrund og erfaring 

Du har erfaring indenfor økonomi og regnskab og har flair for IT.

Din arbejdsstil er selvstændig, og du er nysgerrig på vores forretning, der jo i sagens natur også bliver din forretning. Som menneske forstår og værdsætter du værdien af et godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og kommunikation med dine kolleger, vores rejsebureauer og leverandører er afgørende for din og vores succes. Din tilgang til opgaverne er struktureret og velovervejet, og du skal via din talforståelse på kort tid være i stand til at skabe dig et godt overblik. Samtidig er det vigtigt, at du aldrig går på kompromis med detaljen og kvaliteten i dit arbejde.

Som person foretrækker du dialog og sparring med organisationen og bidrager til, at der er god energi og fremdrift i opgaverne. Du formår at navigere på forskellige IT-platforme, eksempelvis Navision og Rillion, og kan kommunikere på dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt.

Hvem er Aller Leisure? 

Aller Leisure A/S er en danskejet rejsekoncern med rejsebureauer inden for primært gruppe- og individuelle kvalitetsrejser med destinationer i både Danmark, Europa og resten af verden, der hvert år giver vores tusindvis af gæster unikke og uforglemmelige oplevelser. Vores brands omfatter Nyhavn Rejser, Stjernegaard Rejser, Kulturrejser Europa, Gislev Rejser, Nilles Rejser, Gaia Travel, Let’s do, Billetkontoret, Alive og Aller Travel. Læs mere her: www.allerleisure.com Koncernen er ejet af Aller A/S, som bl.a. også er moderselskab for Aller Media, der er en af Nordens største bladkoncerner.

Vil du med på rejsen? 

Så kan vi tilbyde et job i en spændende branche, hvor du vil blive en del af en professionel virksomhed med en uformel omgangstone. Vi har respekt for hinandens arbejdsopgaver, og vi lægger vægt på kvalitetsbevidsthed samt faglig og personlig udvikling. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pensionsordning og personalegoder. 

Ansøg 

Stillingen ønskes besat snarest muligt, og vi gennemgår og afholder derfor samtaler løbende.

Tip en venAndre stillinger

Publiceret23. april 2024

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktMaryam Saxkjær-Ahmedmaryam.saxkjar@allerleisure.dk

Arbejdsstedets adresseFolke Bernadottes Allé 7, 2100 København Ø, DanmarkÅbn i Google Maps