En lederrolle for dig med høj faglighed og hjertet på rette sted
På Kristinehøj Plejehjem søger vi en erfaren leder med sundhedsfaglig baggrund, der med sin ledelse bidrager til at skabe et trygt, værdibåret og meningsfuldt hjem for vores beboere og en god arbejdsplads for medarbejderne.
Bliv en del af Danske Diakonhjem og få en lederrolle, hvor du kan udvikle dig fagligt og personligt. En rolle, hvor du får indflydelse, faglig sparring og hver eneste dag gør en forskel for andre med din faglighed, dit engagement og din menneskelighed.
En meningsfuld lederrolle i et hjem med stærke værdier
Kristinehøj Plejehjem ligger i smukke, grønne omgivelser tæt på Helsingør, Kronborg og Øresund. Her bor 62 mennesker, som vi møder med dyb respekt for deres livshistorie, vaner og ønsker. Vores værdier er ikke noget, der hænger på væggen - de leves i praksis, og de er fundamentet for både plejen, kulturen og ledelsen.
Som souschef bliver du en central kulturbærer. Du er med til at sikre, at beboerne oplever nærvær, tryghed og værdighed - og at medarbejderne trives, udvikler sig fagligt og føler sig set.
Du bliver leder for engagerede medarbejdere
Vi søger en souschef med ledererfaring, som kan stå i spidsen for ca. 60 medarbejdere fordelt på tre vagtlag. Du leder i tæt samarbejde med tre faglige teamkoordinatorer og en vagtplanlægger. Du har overblik, er tydelig og kan sætte retning samtidig med at du bevarer hjertet varmt og døren åben.
Du får et tæt samarbejde med forstanderen og bliver en del af ledergruppen. Du får sparring fra Danske Diakonhjems kvalitets- og udviklingsteam, en mentor fra et andet Diakonhjem og en intern lederuddannelse i faglig ledelse i praksis (forventet start ultimo 2026).
Dine vigtigste opgaver
Ledelse og trivsel
- Tydelig og nærværende personaleledelse
- Understøtte teamkoordinatorerne i at skabe stærke faglige miljøer
- Arbejde aktivt med trivsel, arbejdsglæde og et sundt arbejdsmiljø
Drift og kvalitet
- Sikre stabil drift i tæt samarbejde med vagtplanlæggeren
- Sikre høj kvalitet i plejen og overholdelse af gældende lovgivning
- Bidrage til økonomisk ansvarlig drift
Udvikling og samarbejde
- Understøtte et lærende miljø med fokus på faglig udvikling
- Styrke samarbejdet mellem medarbejdere, beboere, pårørende og frivillige
- Bidrage til at udvikle Kristinehøj Plejehjem som helhed
Vi leder efter dig, der leder med både hjerte og retning
Du er en leder, der:
- Har ledererfaring - gerne fra plejehjem eller sundhedsområdet
- Har en sundhedsfaglig baggrund
- Kan skabe ro, retning og struktur i en kompleks hverdag
- Kommunikerer tydeligt og empatisk - både i tale og skrift
- Kan omsætte værdier til konkret handling i hverdagen
- Har kendskab til lovgivning og gerne erfaring med kvalitetsarbejde
- Tænker strategisk og reflekterer over din egen ledelsespraksis
Vi tilbyder dig
- En arbejdsplads med stærke værdier og høj faglighed
- En lederrolle med reel indflydelse og stor mening
- Engagerede og dygtige medarbejdere, der vil deres fag
- Et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forstanderen
- Et kompetent hovedkontor, der støtter dig i administrative og personalemæssige forhold
- En kultur, hvor beboernes livskvalitet og medarbejdernes trivsel er i centrum
Det praktiske
- Ansættelsessted: Kristinehøj Plejehjem, Kronborg Ladegaardsvej 102, 3000 Helsingør
- Tiltrædelse: 1. marts 2026
- Ansøgningsfrist: 18. januar 2026
- Søg her
- Ansættelsessamtaler: 1. runde-samtaler afholdes 22. januar 2026, og 2. runde-samtaler afholdes 28. januar 2026. Du vil blive bedt om at tage en test mellem første og anden samtale. Tilbagemeldingen på testen danner udgangspunkt for dialogen ved 2. samtale.
- Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
- Sundhedsforsikring
- Fordelagtig frivillig madordning med frisklavet mad fra eget køkken.
Vil du vide mere om stillingen?
Så er du velkommen til at kontakte Forstander Betina Skouenby Næsby-Peters på bete@diakon.dk eller tlf.: 4921 3345.
Om Kirstinehøj
Kristinehøj Plejehjem består af 62 plejeboliger fordelt på 3 afsnit, Østerled med 24 boliger, Vesterled med 26 boliger og vores demens enhed Kristinedalen med 12 boliger. Kristinehøj har mange gode fællesarealer med opholdsstuer og serveringskøkken på alle afsnit, samt hjemmebiograf og aktivitetscenter for vores beboere. Vi har eget produktionskøkken som sørger for maden, der serveres på de enkelte afdelinger, hvor beboere og ansatte deler måltidsfællesskab. Vi har en positiv atmosfære og et godt sammenhold, og huset emmer af aktiviteter og liv, nærhed, hjemlighed og hygge, som alle bidrager aktivt til.
Kristinehøj er en del af Danske Diakonhjem og afsættet for vores omsorgsarbejde er vores værdier:
- Betragter ethvert menneske som unikt og værdifuldt
- Styrker det enkelte menneskes identitet og ligeværd
- Respekterer andres holdninger, meninger, værdier og levevis
- Imødekommer det enkelte menneskes behov for både fysisk, psykisk, social, kulturel og åndelig omsorg
- Giver plads til livsglæde, medindflydelse og engagement for beboere, pårørende, frivillige og medarbejdere.
Danske Diakonhjem
Danske Diakonhjem, som er en selvejende, non-profit-organisation med mere end 65 års erfaring med at opføre og drive plejehjem. Danske Diakonhjem er landets største private aktør inden for plejehjem og friplejehjem. Pt. har vi 45 hjem og godt 3.000 medarbejdere.
Hertil kommer vores administrationsaftaler, hvor en række selvejende institutioner benytter sig af vores administrative ekspertise indenfor løn, regnskab, bolig, IT og rådgivning. Dermed administrerer og driver Danske Diakonhjem cirka 80 plejehjem, hospices og bofællesskaber.
I Danske Diakonhjem er det kristne livs- og menneskesyn fundament og afsæt for vores arbejde, og vi forventer, at du kan se dig selv i en organisation, hvor nogle af de bærende værdier er, at vi betragter ethvert menneske som unikt og værdifuldt og vi respekterer andres holdninger, meninger, værdier og levevis.
Læs mere om Danske Diakonhjem: www.diakonhjem.dk og på vores LinkedIn side
Læs mere om Kirstinehøj Plejehjem og følg os på Facebook
Tip en ven