Kickstart din kokkekarriere i et køkken med hjerte, ansvarlighed og højt fagligt niveau Gl. Avernæs ved Assens - Ansættelse: 1 kvartal 2026 - Samtaler afholdes løbende
Bliv en del af et køkken med holdånd, faglighed og naturen som nabo
Drømmer du om en læreplads, hvor du både udvikler dine evner og får lov til at være kreativ? På Gl. Avernæs Sinatur Hotel & Konference bliver du en del af et stærkt køkkenteam, der brænder for smag, æstetik og gode råvarer - og som samtidig sætter pris på grin, fællesskab og god stemning i køkkenet.
Hotellet ligger i det sydfynske landskab på en naturskøn halvø mellem Lillebælt og Helnæsbugten - et helt særligt sted at arbejde, lære og leve.
Hvad du kan forvente
Som kokkeelev hos os får du masser af ansvar, indsigt og udvikling. Du bliver en vigtig del af teamet fra dag ét og får lov at arbejde med alt fra konferencebuffeter og selskaber til kreative menuer og sæsonens bedste råvarer.
Du lærer at skabe gastronomiske oplevelser med omtanke - og bliver fortrolig med hele processen fra råvare til gæsteoplevelse.
Vi tror på, at god mad starter med gode valg. Derfor prioriterer vi lokale leverandører, økologi og respekt for både mennesker, dyr og natur. Alle Sinatur-hoteller har Det Økologiske Spisemærke i sølv, hvilket betyder, at 60-90 % af vores mad og drikkevarer er økologiske.
Vi forestiller os, at du
- har interesse for gastronomi, smag og håndværk
- er nysgerrig, lærevillig og klar på at tage fat
- er kreativ og vil gerne bidrage med idéer
- trives i et køkken med højt tempo og god energi
- er positiv, samarbejdsvillig og har lyst til at lære nyt hver dag
- er indstillet på varierende arbejdstider - det hører faget til
Vi tilbyder
- en læreplads i et ambitiøst og trygt køkken med erfarne kolleger, der gerne lærer fra sig
- en hverdag, hvor der både er plads til seriøs faglighed og godt humø
- et stærkt kollegialt fællesskab og et arbejdsmiljø med respekt og sammenhold
- mulighed for at deltage i Sinaturs årlige elevdage, hvor alle elever fra kædens seks hoteller mødes til faglige workshops og sociale aktiviteter
- et arbejdsliv i fantastiske omgivelser, hvor naturen og den gode mad går hånd i hånd
Om Sinatur
Sinatur Hotel & Konference består af seks unikke hoteller, alle placeret i naturskønne omgivelser. Vi driver vores forretning med ansvarlighed, kvalitet og omtanke - og vi tror på, at gastronomi, natur og nærvær skaber de bedste oplevelser for både gæster og medarbejdere.
Læs mere om os på www.sinatur.dk/gl-avernaes
Klar til at tage det næste skridt?
Send din ansøgning og dit CV til køkkenchef Martin Riber på mari@sinatur.dk.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe på 63 73 73 73.
Vi afholder samtaler løbende - så send din ansøgning hurtigst muligt.
Tip en venAndre stillinger