Regnskabsanalytiker

Middelfart Sparekasse 

Regnskabsanalytiker til central funktion

Har du et solidt kendskab til regnskaber, og kan du omsætte din viden til brugbar information for vores erhvervsrådgivere, kreditafdelingen og ledelsen, så har vi et job til dig.

Vi søger en regnskabsanalytiker til vores hovedsæde i Middelfart. Regnskabsanalyse er en del af kreditafdelingen med i alt 15 kolleger, og du refererer til kreditdirektøren. Du bliver en del af et team på fire, der arbejder dedikeret med regnskabsanalyse. 

Analyserne bidrager med relevant regnskabsmæssig indsigt. Det gælder både i vurderingen af nye kunder, gennemgang af lånesager og ved rebevillinger af engagementer. Samtidig danner analyserne fundamentet for erhvervsrådgiverens værdiskabende dialog med kunden. 

For at lykkes i jobbet skal du:

  • have solidt kendskab til regnskaber
  • have kendskab til virksomhedsskatteordningen
  • være god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt. Du indgår ofte i drøftelser og sparrer med dine kolleger, særligt erhvervsrådgiverne, om regnskabsmæssige spørgsmål.

Du er formentlig uddannet revisor og har gennem dit job opnået stort kendskab til ejerledede virksomheder, som er vores typiske erhvervskunde. I dagligdagen arbejder du selvstændigt, og du er god til at prioritere din tid, så opgaverne bliver løst til de aftalte deadlines. 

En attraktiv arbejdsplads

Vi kan tilbyde dig et job på den mest attraktive arbejdsplads i finanssektoren. Det ved vi, for det har medarbejdere på tværs af branchen selv svaret i en stor undersøgelse. 

En af årsagerne til, at vi er en god arbejdsplads er, at vi giver vores kolleger stor frihed til at løse arbejdet, som det passer den enkelte bedst. Din opgave er at omsætte den frihed til gavn for Sparekassen, dine kolleger og dig selv. Vi vægter fællesskab og samarbejde højt, så vi prioriterer fysisk fremmøde på arbejdspladsen, men hjemmearbejde er også en mulighed.

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte kreditdirektør Henrik Jeppesen på 61940590 eller HR-konsulent Michael Hedemann på 61940600.

Du kan søge jobbet her. Det skal du gøre senest 16. april 2026. Send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder egnede kandidater, og ansætter når vi har fundet den rigtige.

Tip en venAndre stillinger

Publiceret30. marts 2026

AnsøgningsfristLøbende

KontaktMichael L. Hedemannmhe@midspar.dk88 20 84 26

Arbejdsstedets adresseIkke oplyst