Legepladsmontør, Midtjylland

Installation, Services and Aftermarket, KOMPAN Denmark

Søger du at sætte dit præg på kvalitetsløsninger inden for leg og fitness? Vi søger en dedikeret legepladsmontør til at være med til at montere de absolut bedste lege- og fitnessmuligheder i Midtjylland.

Installation og montage af legepladser i Midtjylland

Vi søger legepladsmontører til "in-house" montørhold, der vil være en del af vores Installationsteam i KOMPAN Danmark. I tæt samarbejde med vores team af projektkoordinatorer og -ledere, står du for at planlægge og installere nogle af vores fantastiske legepladser og fitnessudstyr. Vores netværk består derudover i dag af eksterne legepladsmontører og underentreprenører.

Du bor i Midtjylland og kører sammen med en makker ud til installationsprojekterne i området. I en dynamisk og effektiv hverdag arbejder du selvstændigt og med en høj grad af service, da du vil være KOMPAN Danmarks ansigt ud mod vores kunder. 

Dine opgaver inkluderer:

  • Afspærring, rydning og gravearbejde for at forberede installationspladsen.
  • Faststøbning af div. lege- og fitnessudstyr.
  • Montage af lege- og fitnessudstyr jf. vejledninger og tegningsmateriale.
  • Udførelse af anlægstekniske opgaver såsom bundopbygning, belægningsarbejde og opbygning af faldunderlag.
  • Daglig dialog med underleverandører om materialeindkøb og -levering.
  • Sikre intern viden om montage, manualopbygning og servicering af lege- og fitnessudstyr.

Din arbejdsdag vil være dynamisk og varieret, idet du bevæger dig mellem forskellige adresser udendørs. Her vil du ofte opleve den glæde og energi, som børn og unge bringer til vores installerede områder.

Håndværker med fokus på service og kvalitet

Du kommer formentlig med en solid håndværksmæssig baggrund, måske som anlægsgartner, tømrer eller med anden relevant montageerfaring.

Derudover sætter vi pris på, at du:

  • Stræber efter at lave et godt stykke arbejde.
  • Har som kørekort B og helst B/E.
  • Har kendskab til diverse maskiner i håndtering og brug er en fordel.
  • Taler og skriver dansk.
  • Har basale IT-kundskaber.

Som person er du god til at bevare overblikket samt bevare det gode humør, når du har mange bolde i luften. Desuden arbejder du struktureret og tager ejerskab i forhold til at få afsluttet dine opgaver til tiden og med stor kvalitet. Det er en forventning, at din arbejdsplads og bil, holdes i orden og ryddet, så vi også her fremstår professionelle og struktureret.

KOMPAN Danmark - hvem er vi? 
I KOMPAN Danmark vil du blive en del af en dynamisk salgsorganisation, hvor du indgår i et professionelt og resultatorienteret team på omkring 50 kolleger. Vi har en professionel men humoristisk omgangstone med et stort fokus på samarbejde, og vi stræber altid efter at levere topkvalitetsprodukter og enestående service til vores kunder over hele Danmark.

Du vil i denne rolle referere til vores Installation Manager DK.

Let’s Play!

Hvis det er dig vi leder efter, så tøv ikke med at sende os dit CV, hvor du inkluderer et kort skriv omkring din motivation. 

Du vil få svar på din ansøgning, så snart vi ved, hvem der er videre i processen. 

Vi ser frem til at høre fra dig! 

Tip en venAndre stillinger

Publiceret6. maj 2024

AnsøgningsfristHurtigst muligt

Kontakt Simone IpsenSimIps@Kompan.com

Arbejdsstedets adresseIkke fast arbejdssted