Har du lyst til at arbejde med indregistrering og fakturering af biler - og trives du i en rolle, hvor præcision og samarbejde går hånd i hånd? Er du den der har styr på excel og elsker at få tallene til at gå op? Trives du i en stor og velkonsolideret koncern med fokus på udvikling?
Så kan du være vores nye registrering og faktureringsassistent til Nic. Christiansen Gruppen!
TEAMET OG DIN ROLLE
Group Finance er midt i en spændende transformation, hvor vi er gået fra at arbejde opdelt i selskaber til i højere grad at samle kræfterne og arbejde specialiseret på tværs af hele koncernen. Her bliver du en del af et stærkt fællesskab på omkring 50 medarbejdere - og helt tæt på i vores Registration & Billing team med 4 dedikerede kolleger, hvor dit skarpe øje for detaljer og stærke talforståelse kommer i spil.
Som registrering og faktureringsassistent i vores Group Finance Service Center får du ansvar for vognregnskab, indregistreringer og faktureringsopgaver i en dynamisk hverdag med faglig sparring og udvikling i fokus.
Dine primære opgaver bliver:
- Indregistrering og fakturering af vogne
- Vognregnskab - beregning af vogntilskud
- Afstemning af registreringsafgift og nummerplader.
- Bearbejdning af data i excel og pivot.
- Aktiv deltagelse i udvikling og standardisering af regnskabsprocesser
Stillingen er placeret i Odense.
DIN BAGGRUND OG PROFIL
Du har en relevant finansiel uddannelse i bogholderi. Har du kendskab til bilbranchen en fordel, herunder told og skat omkring registrering af biler, men det er absolut ingen betingelse.
Du er struktureret, ansvarsbevidst og arbejder systematisk med fokus på kvalitet og rettidighed. Vi ser gerne, at du har:
- En solid viden om regnskabsprincipper og finansielle standarder
- Erfaring med digitalt fakturerings flow
- Basal viden om momsregler
- En proaktiv tilgang, hvor du hjælper med at finde smartere løsninger
- Trives i et team, værdsætter faglig sparring og kan løfte i flok ved spidsbelastninger
Som person er du serviceminded og samarbejdsorienteret og kan kommunikere klart med både ledere, kolleger og eksterne partnere. Du er fleksibel og løsningsorienteret, har blik for både detaljer og helhed og trives med en kombination af faste opgaver og ad hoc-opgaver.
HOS OS FÅR DU MERE END ET JOB
Hos Nic. Christiansen Gruppen bliver du en del af økonomiteamet, hvor struktur, systemer og præcision går hånd i hånd med samarbejde og udvikling. Som registrering og faktureringsassistent er du, sammen med dine kolleger med til at sikre, at vores Registration & Billing team kører smidigt, at data altid er korrekte, og at vores processer understøtter hele forretningen.
Vi tilbyder dig et arbejdsliv, hvor du kan kombinere din sans for detaljer med din lyst til at tage ansvar. Det betyder blandt andet:
- En god start og ansvar - gennem en grundig onboarding og tæt samarbejde med dit team, får du gradvist ansvar for vognregnskab, fakturering og indregistreringer
- Et stærkt team og netværk - du arbejder tæt sammen med dygtige kolleger i økonomi, indkøb og resten af organisationen
- Attraktive vilkår - bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderrabatter og sociale arrangementer
Kort sagt: Hos os får du et job, hvor du kan kombinere din passion for struktur og nøjagtighed med muligheden for at udvikle dig i et dynamisk miljø.
ER DU INTERESSERET?
Lyder det som dig? Vi vurderer ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at Team lead Order to Cash, Tina Felsinger på telefon 4035 8385.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Tip en venAndre stillinger