Presse- og kommunikationschef til ARoS (barselsvikar)

ARoS Aarhus Kunstmuseum 

Vil du stå i spidsen for den massive pressedækning - lokalt, nationalt og internationalt - af museumsudvidelsen The Next Level med den enorme kunstinstallation The Dome, a Skyspace by James Turrell som kronjuvel, der forventes at åbne i sommeren 2025? 

 

ARoS leder efter en presse- og kommunikationschef, der kan tage ansvar for kommunikation og pressehåndtering gennem en historisk udvidelse af museet. 

 

Stillingen er et barselsvikariat og tiltrædelse vil være efter aftale med en forventet periode på ca. 12 måneder.

 

Som presse- og kommunikationschef lander du midt i museet med tæt kontakt til ARoS’ øverste ledelse, vores kuratorer, marketingteam, bygningsansvarlige og alle andre, der hver dag er med til at skabe banebrydende udstillinger og medrivende fortællinger. 

 

Det bliver din opgave at lede ARoS’ presse- og kommunikationsafdeling, der består af én fastansat kommunikationsmedarbejder. Sammen har I ansvar for at skabe omtale af museets aktuelle udstillinger i lokale, nationale og internationale medier samt at være medskabere af indhold til ARoS egne platforme, herunder aros.dk samt ARoS sociale medieplatforme, i samarbejde med ARoS’ marketingteam. Kommunikationsafdelingen er også tekstforfattere til kortere og længere tekster til brug i andre afdelinger, herunder oplæg til taler, salgsmateriale, udkast til manuskripter og invitationer samt redaktør og skribent på ARoS Magasin.

 

Derudover skal du stå i spidsen for den massive pressedækning - lokalt, nationalt og internationalt - af museumsudvidelsen The Next Level med den enorme kunstinstallation The Dome, a Skyspace by James Turrell som kronjuvel, der forventes at åbne i sommeren 2025.  Til den internationale pressedækning vil ARoS indgå samarbejde med et internationalt bureau, som du vil være primær kontakt til. Vi forventer derfor, at du har solid erfaring i at planlægge og eksekvere pressestrategier, at du har et stærkt netværk blandt lokale og nationale pressekontakter og at du kan dokumentere dagsordensættende mediegennemslag som resultat af dit arbejde.

 

Du skal være god til at håndtere arbejdspres og til at holde hovedet koldt, da du også får ansvar for den daglige mediehåndtering og vil være museumsdirektørens sparringspartner i tilfælde af presse- og kommunikationsmæssige overvejelser og udfordringer. 

Som ramme for det hele tilbyder vi en arbejdsplads i rivende udvikling, et engageret og loyalt team samt et museum af international kaliber og med international mediebevågenhed.

 

Din profil

  • Du har solid erfaring med presse- og kommunikationsarbejde og kan dokumentere, at du formår at tiltrække mediernes interesse. 
  • Du er knivskarp tekstforfatter, der kan arbejde med daglige deadlines og vinkle dine tekster til forskellige målgrupper og platforme. 
  • Du er struktureret og organiseret og er vant til at arbejde i en større, tværfaglig organisation.
  • Du skal have mod på at afprøve nyt og evner til at udfordre konventioner og formater. ARoS er et hus i konstant forandring og udvikling, og det skal vores kommunikation afspejle.
  • Du skal kunne fungere i en organisation, der har brug for ad hoc-opgaver, så det er vigtigt, at du fungerer godt i et omskifteligt miljø - ARoS Presse og kommunikation er en agil afdeling, der skal levere, når det kræves.
  • Det er en fordel hvis du har interesse i og forståelse af kunst og projekter relateret til kunst
  • Du har forståelse for kommerciel kommunikation, er vant til at følge overordnede strategier og implementere tone of voice og value propositions. 
  • Du kan holde hovedet koldt, også hvis kritiske historier lander på dit bord og er klar over din rolle i forbindelse med krisekommunikation.
  • Du er flydende på engelsk både i tale og på skrift.

 

Aktuelt om ARoS 

Orienter dig om museumsudvidelsen The Next Level her: 

https://www.aros.dk/da/kunst/the-next-level/

 

Find ARoS’ strategiske 10-årsplan ARoS Vision 2033 her: 

https://www.aros.dk/da/om/vision/

 

Løn og ansættelsesvilkår

Lønnen fastsættes efter kvalifikationer, du vil blive ansat på kontraktsvilkår med jobløn.

 

Om ansøgningsprocessen

Stillingen referer til Kommerciel og kommunikationschef Bettina Bach Nielsen, som sammen med Presse- og kommunikationschef Astrid Ildor, Marketingansvarlig Rikke Gregers og Direktør for HR, økonomi og administration Erik Balch Frisgaard vil lede ansættelsesprocessen. 

 

Ansøgningsfristen er den 5. august og samtaler vil finde sted den 19. august.

 

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Astrid Ildor (6190 4942) eller Bettina Bach Nielsen (5134 2397).

Tip en venAndre stillinger

Publiceret1. juli 2024

Ansøgningsfrist5. august 2024

KontaktBettina Bach Nielsenbbn@aros.dk51342397

Arbejdsstedets adresseAros, Aros Allé 2, 8000 Aarhus C, DanmarkÅbn i Google Maps