Vil du være med til at skabe de bedste rammer for kunsten på ARoS?
Teknisk afdeling søger en ny kollega med håndværksfaglig baggrund, der brænder for planlægning og koordinering af udstillingsombygninger. Hos os bliver du en del af et engageret team på seks medarbejdere, hvor faglighed, samarbejde og en god tone går hånd i hånd i et stærkt arbejdsmiljø.
ARoS råder over ca. 15 teknikere med forskellige faglige baggrunde, herunder AV-teknikere, art handlers, møbelsnedkere, maskinmestre, VVS’ere, bygningsmalere, elektrikere samt flere andre specialer. Teknikerne er fordelt ligeligt mellem en teknisk afdeling, som afvikler arrangementer og opbygger udstillinger, og bygningsdriften, som varetager bygningen og vores udearealer.
Arbejdsområder
- Koordinering og planlægning af udstillingsombygninger, herunder udarbejdelse af tidsplaner og budgetter på baggrund af værkudvalg og udstillingsarkitektur.
- Samarbejde og tæt dialog med interne faggrupper som kurator, koordinator og arkitekter.
- Samarbejde med eksterne håndværkere og leverandører i forbindelse med udstillingsombygningerne.
- Udarbejdelse af teknisk tegningsmateriale og mockups.
- Forståelse for konstruktion og håndværksmæssige løsninger, med evne til at tænke kreativt og løsningsorienteret.
- Udarbejdelse af brandplaner i relation til udstillingsdesign og sikkerhed i autocad 2D.
- Bidrage til udviklingen og implementeringen af museets bæredygtige udstillingsstrategi frem mod Vision 2033, herunder arbejde med relevante KPI’er for afdelingen.
- Løse diverse ad hoc-opgaver efter behov.
- Indgå som en aktiv del af udstillingsteamet og deltage i ophængning, montering, logistik og øvrige praktiske opgaver i forbindelse med udstillinger og arrangementer.
- Håndtere logistik og koordinering med overblik og ansvar i en dynamisk hverdag, hvor to dage sjældent er ens.
Kompetencer
- Du har en relevant uddannelsesbaggrund som håndværker suppleret med en bygningskonstruktør, teknisk designer, byggetekniker, udstillingstekniker eller lignende baggrund - med flere års erfaring.
- Du har arbejdet med at lave budgetter, tidsplaner, indkøb og indhente tilbud.
- Du har solid erfaring med konstruktion og materialevalg.
- Du trives i en hverdag som er foranderlig og altid kræver nytænkning
- Du behersker AutoCAD 2D, SketchUp eller lignende programmer.
- Du er positiv, initiativrig og innovativ.
- Du arbejder kvalitetsbevidst og struktureret - med sans for detaljen.
- Du brænder for at arbejde med bæredygtighed.
- Du behersker både dansk og engelsk i skrift og tale.
Om ARoS
ARoS er et af Nordeuropas førende kunstmuseer med en samling på mere end 8.300 værker af danske og internationale kunstnere. Museet præsenterer årligt 6-8 store udstillinger og er hjemsted for ikoniske værker som Olafur Eliassons Your rainbow panorama, Ron Muecks Boy - og fra juni 2026 også James Turrells enestående Skyspace. I 2025 lagde knap 650.000 gæster vejen forbi ARoS, heraf 556.084 med billet eller årskort, hvilket gør museet til et af landets mest besøgte kunstmuseer.
Vi tilbyder en arbejdsplads placeret i hjertet af Aarhus - med Symfoniorkester, Musikhuset, Aarhus Festuge, Børnekulturcenter, Bora-Bora, Godsbanen og Den Gamle By som tætte naboer og gode samarbejdspartnere.
Ansættelsesforhold
Stillingen er på fuld tid med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Du vil referere til lederen af Teknisk afdeling
Ansøgningsfrist og tiltrædelse
Hvis du kan se dig selv i stillingen og har lyst til at blive en del af teamet på ARoS, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV.
Ansøgningsfrist: søndag den 10. maj
Samtaler finder sted: torsdag den 21. maj
Stillingen ønskes besat: 1. juli 2026
Yderligere oplysninger
Ved opfølgende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af Teknisk afdeling Katrine Bak på 2888 4466
Tip en venAndre stillinger