Tjener søges

Storebælt, Sinatur Hotel & KonferencePubliceret 8. september 2026
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Bliv tjener på Storebælt - her kan gæsterne mærke dig

 

På Sinatur Storebælt tror vi på, at god service handler om mennesker. Om at se gæsten, være nærværende og skabe en god oplevelse, uanset om det er til morgenmad, middag, en konference eller en festlig aften.

Vi søger en tjener, der har lyst til at være en del af vores team og gøre en forskel for vores gæster.

 

Din hverdag hos os

Du bliver en del af en levende hverdag, hvor dagene er forskellige, og hvor vi hjælper hinanden, når der er travlt.

Du kommer blandt andet til at:

  • byde gæster velkommen og sørge for, at de føler sig godt tilpas
  • servere mad og drikke med nærvær og godt overblik
  • være med til at afvikle restaurant, konferencer og selskaber
  • samarbejde tæt med dine kolleger og køkkenet

 

Hvem er du?

Vi leder ikke efter den perfekte tjener - vi leder efter dig, der har lyst til at give god service og være en del af holdet.

Måske har du erfaring fra hotel eller restaurant. Måske er du faglært. Det vigtigste er, at du:

  • møder både gæster og kolleger med et smil
  • kan holde hovedet koldt, når der er travlt
  • har øje for de små detaljer
  • interesserer dig for mad, vin og godt værtskab
  • hjælper dine kolleger og bidrager til den gode stemning

 

Det får du hos os

Hos os får du ordnede forhold, mulighed for ansvar og et team, hvor vi passer på hinanden og løfter i flok.

Og så får du en arbejdsplads med Storebælt lige uden for døren, gode råvarer og masser af muligheder for at skabe gode gæsteoplevelser.

Løn efter kvalifikationer inkl. pension.

 

Vi ansætter løbende, så tøv ikke med at række ud.

Har du spørgsmål til stillingen, eller har du lyst til at høre lidt mere om hverdagen hos os, er du meget velkommen til at kontakte mig.

Sarah Pihl Svendsen, Restaurantchef
Mail: sasv@sinatur.dk
T: +45 6531 4002

 

Måske kender du den helt rigtige person?

Så prik dem endelig på skulderen eller del opslaget.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Tip en venAndre stillinger