Vil du gøre ARoS relevant for skoler og
ungdomsuddannelser?
ARoS har, som et af Nordeuropas førende
kunstmuseer og Danmarks mest besøgte kunstmuseum blandt børn og unge, en unik
mulighed og et særligt ansvar for at skabe inspirerende og tilgængelige møder
med kunsten. Hvert år har vi over 120.000 besøg af børn og unge og mere end
1.000 besøg af skoleklasser.
De mange besøg kommer ikke af sig selv. De
bygger på stærke undervisningsforløb og rundvisninger, der gør kunsten
interessant, relevant og tilgængelig. Det skal vi holde fast i - samtidig med
at vi skal udvikle os og finde nye veje til at gøre ARoS relevant for skoler og
kunsten tilgængelig for endnu flere børn og unge.
Derfor søger vi en formidlingsudvikler, der
både har lyst til at drive og sikre kvaliteten i det, der allerede fungerer
godt, og som samtidig har et stærkt blik for nye muligheder.
ARoS’ formidlingsafdeling Public Engagement
står samtidig midt i en ambitiøs udvikling. Som en del af ARoS' Vision 2033 udvikler
afdelingen en ny strategi, der skal styrke museets relation til publikum og
gøre ARoS til en endnu mere betydningsfuld del af vores gæsters kulturelle og
sociale fællesskab. Strategien omfatter blandt andet undervisningsprogrammer,
nye formidlingsformater, partnerskaber og udvikling af nye fysiske rammer,
herunder kreative værksteder.
Jobprofil
Public Engagement består af fem
formidlingsudviklere, en studentermedhjælper og cirka 20 formidlingsassistenter
(studerende), der gennemfører rundvisninger og bidrager til museets
formidlingsindsats. Formidlingsudviklerne har hver deres ansvarsområder, og
dine vil være:
- Teamkoordinering
af formidlingsassistenterne.
Du rekrutterer og onboarder assistenterne, holder teammøder, sikrer den
daglige, faglige sparring og koordinerer arbejdsopgaver. Samtidig har du
fokus på trivsel og samarbejde og på, at assistenterne er fagligt klædt på
og trygge ved at gennemføre forskellige typer rundvisninger med høj
kvalitet og nærvær.
- Udvikling
og drift af undervisningsområdet
- hovedsageligt for folkeskoler, men også for ungdomsuddannelser. Du
udvikler læringsforløb og udarbejder blandt andet undervisningsmaterialer
til udvalgte særudstillinger i tæt samarbejde med museets kunstfaglige afdeling.
- Udvikling
af rundvisninger i
samarbejde med formidlingsassistenterne - både til skoler, uddannelser og
til private grupper og virksomheder.
- Samarbejde
med skoler og eksterne partnere,
herunder vores partnerskabsskoler, Skoletjenesten og Børnekulturhuset samt
ULF i Aarhus (Undervisnings- og Læringsforløb).
- Styrke
underrepræsenterede skolers brug af ARoS gennem afdækning af barrierer og udvikling af målrettede
indsatser.
- Ansvar for
booking af rundvisninger
for skoler, erhverv og private grupper. En studentermedhjælper er ansat 11
timer om ugen til at hjælpe med opgaven.
Din profil
Vi søger en kollega, der trives med både
udvikling og den løbende drift samt kvalitetssikring af et område med mange
aktiviteter og samarbejdspartnere. Du skal samtidig have lyst til at være tæt
på formidlingsassistenterne og bruge cirka en tredjedel af din arbejdstid som
deres teamkoordinator og faglige sparringspartner.
Vi lægger derudover vægt på, at du:
- er en
holdspiller, der ser godt samarbejde - i afdelingen, på tværs af museet og
med eksterne samarbejdspartnere - som afgørende for, at vi lykkes med
vores opgaver
- har erfaring
med at udvikle læringsforløb på museer i Danmark
- har indsigt i
skolernes faglige og didaktiske rammer og blik for de muligheder og
barrierer, der er afgørende for at udvikle museumstilbud, som er relevante
og anvendelige for skoler
- er nysgerrig
på, hvordan vi kan udvikle nye tilbud og formater, der gør kunsten
vedkommende og tilgængelig for flere børn og unge.
Vi forventer, at din uddannelses- og
erfaringsbaggrund matcher én af følgende to profiler:
- Du har en
relevant uddannelsesbaggrund inden for kunsthistorie, æstetik og kultur
eller museologi kombineret med mindst tre års erfaring med at udvikle
lærings- og undervisningsforløb målrettet skoler.
- Du har en
relevant uddannelsesbaggrund inden for læring og didaktik
kombineret med mindst tre års erfaring med formidling og udvikling af
læringsforløb på en kunst- eller kulturinstitution.
Vi tilbyder
Du får en nøgleposition på ARoS og bliver en
del af et fagligt stærkt og tillidsfuldt team med fem andre fastansatte
kolleger. Du får engagerede og kompetente kolleger, der er optagede af at
udvikle ARoS og sammen skabe oplevelser i verdensklasse.
Din arbejdsplads ligger i hjertet af Aarhus med
blandt andre Aarhus Symfoniorkester, Musikhuset, Aarhus Festuge,
Børnekulturhuset, Bora Bora, Godsbanen og Den Gamle By som nære naboer og gode
samarbejdspartnere.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Du refererer til
afdelingslederen for Public Engagement.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst
indgået mellem Staten og Dansk Magisterforening. Startlønnen ligger på
35.732,40 pr. måned inkl. pension. Alt efter din relevante erhvervserfaring og
anciennitet vil lønnen jf. basisindplaceringen kunne være op til 43.541,17 kr.
pr. måned inkl. pension.
Derudover kommer et funktionstillæg til
stillingen grundet de særlige ledelsesfunktioner på 4.132,45 kr. pr. måned
inkl. pension samt et funktionstillæg på 961,36 kr. pr. måned inkl. pension for
lejlighedsvis arbejde på aftener og ferieperioder i forbindelse med
arrangementer i Public Engagement.
Hvis du ikke allerede har erfaring som
teamkoordinator eller en relevant uddannelse inden for teamkoordinering, vil du
blive tilbudt et kompetenceudviklingsforløb på området.
Har du uddybende spørgsmål, er du velkommen til
at sende en mail til Stinne Skammelsen (Publikums- og stabchef) på stsk@aros.dk.
Processen
Ansøgningsfrist for at indsende CV og en
motiveret ansøgning er den 15. september 2026.
1. samtale er den 22. september i tidsrummet
8-16, og vi forventer at indkalde fire til fem kandidater til første samtale.
Hvis vi mener, der er behov for det, afholder
vi 2. samtale den 25. september i tidsrummet 12-16.
Vi ønsker stillingen besat pr. 1. december
2026.
Vi glæder os til at høre fra dig - og ser meget
frem til at læse din ansøgning og dit CV.
Om ARoS
ARoS er et internationalt kunstmuseum midt i
Aarhus med seks gallerier, et offentligt Art Square og en hel etage dedikeret
til installationskunst. Flere end 600.000 besøgende kommer årligt
til ARoS for kunstneriske oplevelser, for at shoppe i ARoS Butik,
spise i ARoS Café og Orangeri eller blot nyde den ikoniske
arkitektur og beliggenhed. Med det nyligt åbnede Skyspace af James Turrell, As
Seen Below, og nye kunstneriske satsninger har vi ambitiøse mål om at
tiltrække endnu flere gæster.
Tip en venAndre stillinger