Lead IT arkitekt

IT-afdelingen, Middelfart Sparekasse

Vil du være arkitekten bag vores fremtidige tekniske fundament - og spille en central rolle i at styrke vores samlede udviklingskapacitet? 
 

Middelfart Sparekasse står midt i en ambitiøs digital transformation, hvor vi løfter vores teknologiske landskab, moderniserer vores platforme og øger vores evne til at udvikle egne løsninger. Vi skal etablere et moderne, stabilt og skalerbart udviklingsfundament, der gør os i stand til at gennemføre flere komplekse udviklingsprojekter - både nu og i fremtiden. 

Derfor søger vi en visionær og særdeles dygtig lead ITarkitekt, der kan navigere hjemmevant i hele techstacken og sætte retningen for en bæredygtig, fremtidssikret udviklingsarkitektur i Sparekassen. 

 

 
Din rolle 

Som lead ITarkitekt bliver du en af de bærende kræfter i Sparekassens tekniske udvikling. Du får en rolle med stor påvirkning på vores fremtidige retning, hvor du: 
 

  • Driver udviklingen af en ny CRM-løsning i tæt samarbejde med et eksternt udviklingshus. 
  • Etablerer et solidt og moderne udviklingsrammeværk med best practices for miljøer, værktøjer, releaseprocesser og governance 
  • Designer en skalerbar arkitektur, der kan understøtte både nuværende og kommende udviklingsprojekter 
  • Arbejder sikkert i frontend, servicelag og backend, og skaber sammenhæng mellem teknologivalg, forretningens behov og udviklingskraften i organisationen 
  • Sikrer, at platformen bygges efter principper, der understøtter compliance, sikkerhed, performance og langsigtet bæredygtighed 
  • Samarbejder tæt med projektledelse, forretningsudvikling, eksterne partnere og interne teams på tværs af organisationen. 
     
     

Teknologier og kompetencer 

Du bliver nøglepersonen, der både arbejder med - og er med til at vælge - de teknologier, vores fremtidige løsninger skal bygges på. 

Du vil arbejde indenfor områder som: 
 

  • Moderne webframeworks (f.eks. React eller tilsvarende) 
  • APIbaseret arkitektur (f.eks. .NET eller lignende) 
  • CI/CDpipelining og DevOpspraksis (fx via Azure DevOps) 
  • Cloud og containerbaserede platforme 
  • Moderne integrations- og servicelag 
  • Arkitekturprincipper, dokumentation og governance i et reguleret miljø. 

 
Teknologivalg bliver et af dine centrale ansvarsområder, og du kommer til at påvirke vores fremtidige techstack i betydelig grad. 
 

Hvem er du? 

Vi forestiller os, at du: 
 

  • har flere års erfaring som ITarkitekt, lead developer eller tilsvarende rolle 
  • kan arbejde naturligt i hele stacken og sikre stærk sammenhæng mellem frontend, backend og integrationer 
  • har erfaring med at opbygge udviklingsmiljøer, pipelines og tekniske principper, der skaber skalerbarhed og kvalitet 
  • trives med at drive tekniske retninger og samarbejde tæt med eksterne udviklingshuse 
  • formår at omsætte forretningsbehov til klare arkitekturprincipper og tekniske løsninger 
  • kommunikerer tydeligt og skaber følgeskab blandt både udviklere og forretningen 
  • er drevet af at skabe noget, der holder - teknisk, organisatorisk og strategisk. 
     

 
Hvorfor vælge Middelfart Sparekasse? 

Du får din daglige gang på hovedkontoret i Middelfart sammen med ca. 560 kolleger fordelt på 21 afdelinger - og en af Danmarks bedste kantiner. Middelfart Sparekasse er netop - igen - kåret som den mest attraktive arbejdsplads i finanssektoren. Vi tror, at det skyldes vores vedholdende fokus på både faglig og personlig udvikling af hver enkelt kollega.  
 
I ITafdelingen bliver du en del af et dedikeret team på 21 medarbejdere, fordelt på fem teams, hvor trivsel, ordentlighed, faglig udvikling og samarbejde er højt prioriteret. Du kan se frem til en fleksibel hverdag, hvor der bl.a. er mulighed for hjemmearbejde, når det er relevant. 
 

Er du interesseret så send din ansøgning hurtigst muligt, og senest 1. marts. Vi indkalder løbende kandidater til samtaler, og ansætter, når vi har fundet den rigtige.

Har du spørgsmål til jobbet, så er du velkommen til at kontakte IT-chef Jacob Lindkvist på tlf. 30 90 75 58 eller HR-chef Michael Hedemann på tlf. 61 94 06 00.

Tip en venAndre stillinger

Publiceret6. februar 2026

Ansøgningsfrist1. marts 2026

KontaktMichael L. Hedemannmhe@midspar.dk88 20 84 26

Arbejdsstedets adresseIkke oplyst