Er du på jagt efter en læreplads i en bilbranche, der er i rivende udvikling, og ønsker du at blive del af et skadecenter med gode arbejdsforhold og udviklingsmuligheder? Så er du måske vores nye Karrosseriteknikerlærling.
Hos P. Christensen Skejby søger vi en Karrosseriteknikerlærling til vores skadecenter, hvor vi samler skader fra vores afdelinger i Aarhus med mærkerne Mercedes-Benz, Peugeot, Opel, Citroën, Mitsubishi, Fiat, Honda, Jeep, Hongqi, Voyah og Leap Motors.
Du vil komme til at samarbejde med glade og imødekommende kolleger, hvor der bliver taget hånd om tingene. Du vil indgå i et dedikeret team bestående af karosseriteknikere, mekanikere, lærlinge og værkførere, hvor fagligheden er høj og humøret tilsvarende. Vi har stort fokus på et positivt arbejdsmiljø med stærkt samarbejde og vidensdeling samt høj kvalitet og ekstraordinære kundeoplevelser.
Som lærling hos os, vil du komme til at arbejde med nogle af branchens mest avancerede biler, hvor du igennem din uddannelsesplan vil få viden om analyse og vurdering af skader på bilers karrosseri. Du vil lære at vurdere, reparere og bygge karosserier til person- og varebiler, hvor du vil få erfaring med at arbejde med forskellige materialer såsom stål, aluminium og plast. Du vil desuden arbejde med opretning af buler samt svejsning af nye karosseridele på bilerne.
Du kan læse mere om Karrosseriteknikeruddannelsen på College 360 her. På vores hjemmeside kan du høre fra nogle af vores dygtige elever, hvordan det er at være under uddannelse hos P. Christensen: Få en uddannelse hos P. Christensen | Start din karriere
Om P. Christensen
P. Christensen er en familieejet virksomhed gennem flere generationer. Vi tilbyder gode og attraktive arbejdsforhold i en udviklingsorienteret organisation med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Efter endt uddannelse er jobmulighederne særdeles gode, da der er stor efterspørgsel på karosseriteknikere - også hos os.
Vi arbejder alle ud fra vores værdier Modig, Ansvar og Passion i samarbejdet med vores kunder, kollegaer og samarbejdspartnere, hvorfor det er vigtigt, at du kan spejle dig i de samme værdier.
Skal vi udvikle os sammen?
Så søg stillingen hurtigst muligt eller ræk ud til Skadechef Tom Bjørn Foged på telefon 51855924.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende, indtil vores nye lærling er fundet.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Tip en venAndre stillinger