Kontorelev

Installation, Services and Aftermarket, KOMPAN Denmark

Er du vores nye elev til Aftersales i KOMPAN Danmark?
Er du nysgerrig på, hvad der foregår på kontoret i en markedsledende salgsorganisation? Ønsker du at udvikle dine kompetencer inden for administrative opgaver i Service og Aftersales? Så er du måske vores nye kontorelev. 

Vi leder efter en elev til KOMPAN Danmarks back office, der har kontor i Odense. 

Skab din egen karriere 

Hos KOMPAN stræber vi efter at give dig mere end kun et godt afsæt. Gennem grundig oplæring i opgaver inden for Service, med fokus på Aftersales og Salg af reservedele til legepladser, bliver du en del af en international organisation med passionerede kollegaer der elsker at lære fra sig.

I stillingen får du stort indblik i, hvad der sker efter et salg, og du vil styrke dine kompetencer i opgaver i vores back office serviceafdeling heriblandt: 

  • Prissætning, koordinering og fakturering af serviceopgaver.
  • Dialog og netværk med vores egne servicemontører.
  • Salg af reservedele.
  • Håndtering af reklamationer og claims.

Herudover vil du få en generel procesforståelse og evne til at anvende systemer i dit daglige arbejde. 

Hvem er du?

Du har formentlig taget EUX forløbet eller bestået HHX eller STX kombineret med EUD og er nu klar til at starte din elevplads. 

Du kommer i dialog med kolleger, interne og eksterne montører samt kunder, hvor god kundeservice og høj kvalitet er centralt i alt hvad vi gør. Det er derfor vigtigt, at du er positiv, smilende og har en imødekommende tilgang til opgaverne.

Som person er du nysgerrig, brænder for at lære nye ting. Du evner at strukturere din tid i forhold til dine arbejdsopgaver, hvor du også selv tager initiativ til at søge nye opgaver og oplysninger.  

Det tilbyder vi dig: 

  • Et elevforløb der er skræddersyet til dig og din fremtid. 
  • En sikker karrierevej, der understøttes hele vejen.
  • En hverdag med fart over feltet, humor, dygtige kollegaer og et helt særligt KOMPAN-fællesskab.

Let’s Play!

Vi er den globale markedsleder inden for legeplads- og udendørs fitness-industrien. Vi udvikler, producerer og markedsfører et omfattende udvalg af legepladser, lege-sports- og fitnessudstyr, der dækker alle aldersgrupper. Alle KOMPAN legepladser og fitnesssteder er designet fra bunden til at understøtte sundhed og læring.

Hvis det er dig vi leder efter, så tøv ikke med at sende os dit CV hvor du inkluderer et kort skriv omkring din motivation.

Tip en venAndre stillinger

Publiceret24. april 2024

AnsøgningsfristHurtigst muligt

Kontakt Simone IpsenSimIps@Kompan.com

Arbejdsstedets adresseC. F. Tietgens Boulevard 32C, 5220 Odense SØ, DenmarkÅbn i Google Maps