Anlægsgartner til Installationsteam

Installation, Service & Aftermarket, KOMPAN Denmark

Brænder du for anlægsarbejde og skabe smukke og funktionelle omgivelser? Hvis du trives i en hverdag udendørs og kan lide at arbejde selvstændigt sammen med en makker, så er du måske den ene af vores nye legepladsmontører!

Anlægsgartner klar til nye udfordringer

KOMPAN Danmark er i færd med at udvikle og opbygge in-house teams til installation af vores legeplads- og fitnessprojekter. Du vil få mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for installation af legepladser, samtidig med at du anvender dine anlægskompetencer i arbejdet med uderummene omkring legepladserne.

Dine opgaver inkluderer:

  • Udførelse af anlægstekniske opgaver: Udgravning til faldunderlag og fundamenter, bundopbygning, etablering af belægninger og samt installation af faldunderlag.
  • Faststøbning af diverse lege- og fitnessudstyr, samt montage jf. tekniske vejledninger og tegninger.
  • Daglig dialog med underleverandører om materialeindkøb og -levering.
  • Dialog med beslutningstagere og delaflevering til vores kunder.
  • Sikre intern vidensdeling om montageprocesser, manualopbygning og servicering af lege- og fitnessudstyr.

Arbejdet foregår udendørs på skiftende adresser, hvor du tit er omgivet af børn og unge.

Stort fokus på service og kvalitet

Du bor formentlig omkring Århus, Silkeborg eller Herning, og kører sammen med en makker ud til vores opgaver. I en dynamisk og effektiv hverdag arbejder du selvstændigt og med en høj grad af service, da du vil være KOMPAN Danmarks ansigt ud mod vores kunder. 

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring som grå anlægsgartner eller mange års erfaring fra anlægsfaget.
  • Sætter en ære i at lave et godt stykke arbejde.
  • Har som minimum kørekort B og helst B/E.
  • Har kendskab til diverse maskiner i håndtering, og brug er en fordel.

Som person er du god til at bevare overblikket samt bevare det gode humør. Desuden arbejder du struktureret og tager ejerskab i forhold til at I som team får afsluttet opgaver til tiden og med stor kvalitet. 

Det er en forventning, at din arbejdsplads og bil, holdes i orden og ryddet, så vi også her fremstår professionelle og struktureret.

KOMPAN Danmark - hvem er vi? 
I KOMPAN Danmark vil du blive en del af en dynamisk salgsorganisation, hvor du indgår i et professionelt og resultatorienteret team på cirka 50 kolleger. Vi har en professionel men humoristisk omgangstone med et stort fokus på teamsamarbejde. 

Du vil i denne rolle referere til vores Installation Manager DK.

Let’s Play!

Hvis det er dig vi leder efter, så tøv ikke med at sende os dit CV, hvor du inkluderer et kort skriv omkring din motivation. 

Du vil få svar på din ansøgning, så snart vi ved, hvem der er videre i processen. 

Vi ser frem til at høre fra dig! 

 

Vores hjemmeside opdateres regelmæssigt med nye åbne muligheder. Hvis du vil lege med os på andre områder, vil vi opfordre dig til regelmæssigt at holde øje med vores åbne stillinger:

https://www.kompan.com/da/dk/om-kompan/at-arbejde-hos-kompan



 

Tip en venAndre stillinger

Publiceret17. juli 2024

AnsøgningsfristHurtigst muligt

Kontakt Simone IpsenSimIps@Kompan.com

Arbejdsstedets adresseIkke fast arbejdssted