Er du kvik i pæren, og vil du være med til at holde vores IT-systemer kørende og yde vores interne kunder en god service?
Nic. Christiansen Gruppen vokser og da vores nuværende elev snart er uddannet, søger vi en ny dynamisk IT-support elev. Du bliver en del af vores interne IT-afdeling, hvor du sammen med dine kollegaer skal sikre IT-driften, samt supportere vores kollegaer fra primært Danmark og i nogle tilfælde også Tyskland.
DIN HVERDAG
Opgaverne som IT-support elev er meget varieret - og vi løser stort set alle opgaver - "der rimer på IT". Teamet håndterer op mod 300 sager ugentligt - som for eksempel bruger-administration, håndtering af software- og hardwareforespørgsler, telefoni, bestilling af udstyr m.v. Variationen af opgaver gør hverdagen spændende og til tider udfordrende, når man måske ikke lige har løst sådan en opgave før.
I IT-supporten håndterer vi opgaver gennem e-mail, telefon eller ved fysisk fremmøde (walk-ins) og i alle situationen skal vi sørge for at give den gode brugeroplevelse.
Dine opgaver som elev omfatter blandt andet:
- Håndtering af Incident Management og Service Requests (1st level) - herunder sørge for registrering, prioritering (SLA’s) og opfølgning på sager i vores værktøj ServiceDesk. Så de lukkes rettidigt, med den rette kvalitet og med høj brugertilfredshed
- Dokumentation - generere og vedligeholde klare step-by-step guides og videndeling i ServiceDesk
- Dialog med kollegaer i 1st line samt 2nd line hvis sagerne har en mere kompleks karakter (f.eks. software- og netværksproblemer)
- Onsite assistance - planlagte butiks- og lokationsbesøg for opgaver, der ikke kan løses remote, inkl. installationer og fejlfinding
- Tværgående samarbejde - tæt sparring med kolleger i Support og øvrige IT-teams
- Projektarbejde - deltage i mindre og større initiativer på tværs af IT, fx AI og automatiseringsrelaterede forbedringer
- Deltagere i relevante support kurser - for eksempel IT Service Management, ITIL mv.
I onboarding og igennem din uddannelse vil du få en solid indføring og oplæring i relevante discipliner af IT-support, inden du selv skal løse diverse opgaver. Vi sørger for at lave en god plan for dig, så du får en god start hos os. Over tid bliver din plan mere og mere omfattende - så du kan håndtere mere og mere i takt med at dit vidensniveau stiger.
VI LÆGGER VÆGT PÅ
Du leverer imødekommende og effektiv hjælp, kommunikerer klart og følger dine sager helt til dørs. Med din tekniske forståelse arbejder du struktureret i vores ticket-system, bidrager til videndeling og bevarer overblikket - også når tempoet er højt. Din nysgerrighed for nye teknologier og din positive tilgang gør dig til en værdifuld holdspiller.
Som person lægger vi vægt på, at:
- Du er ansvarsbevidst, serviceminded og fleksibel
- Har et godt humør og en positiv omgangstone
- Har overblik og struktur i dit arbejde, samt at du både er selvkørende og en holdspiller
- Du er pligtopfyldende og ved, at det betyder noget at investere tid i dit arbejde
- Du har en stor interesse for IT og kan lide at arbejde med komplekse problemstillinger inden for IT og digitalisering
- Du har kørekort til kategori B og har du egen bil vil det være en fordel
Som person skal du trives med at prøve noget nyt. Vi er meget fokuseret på, at du er en udadvendt person, som ved, at brugerne er IT afdelingens interne kunder.
HVAD VI TILBYDER
Hos Nic. Christiansen Gruppen bliver du en del af et fagligt stærkt IT-team. Vi er en international koncern i vækst og i en branche, der konstant udvikler sig. IT-afdelingen har en bred kontaktflade med resten af organisationen og en kultur præget af kvalitet og engagement.
Som en del af vores team får du blandt andet:
- Sparring og samarbejde i et erfarent team, hvor videndeling og hjælpsomhed er en selvfølge. Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og fejrer succeser sammen.
- Fleksibilitet og moderne rammer på vores bæredygtige domicil i Kolding - og mulighed for opgaver ude i forretningerne.
- Attraktive personalegoder som sundhedsforsikring, medarbejderrabatter og sociale events.
Besidder du de kompetencer og den personlighed vi søger - så er du måske den IT support elev vi søger.
VIL DU VIDE MERE
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte konstitueret supportchef, Timo Larsen på telefon 7634 2000.
Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende og ansætter så snart vi har fundet den rette kandidat.
Tip en venAndre stillinger