Kan du holde hovedet koldt, når både
mennesker, opgaver og vejret kræver din opmærksomhed? Du får en alsidig
lederrolle med ansvar, indflydelse og mulighed for at bruge din praktiske eller
tekniske forståelse hos en af vores kunder i Nordsjælland.
Hos Forenede Service søger vi en nærværende leder, der
kan skabe retning, fremdrift og godt samarbejde i vores Site & Outdoorteam
hos en større dansk virksomhed.
Du får det daglige ansvar for 5 medarbejdere i et bredt
serviceområde, der omfatter alt fra handyman opgaver og mindre vedligehold til
pleje af udearealer, vintertjeneste, skadedyrskontrol og andre driftsnære
ydelser. Du bliver samtidig det operationelle bindeled mellem medarbejderne,
eksterne leverandører, kontraktchefen og kundens Facility Management.
En lederrolle tæt på driften og et team med
fokus på helheden
Som Site & Outdoor Duty Manager er du synlig i
hverdagen og tæt på både medarbejdere og opgaver. Du skaber klare rammer for,
hvad der skal løses, hvornår det skal ske, og hvilken kvalitet der forventes.
Samtidig er du klar til at tage fat og bidrage til den praktiske opgaveløsning
sammen med dit team, når der er behov for det.
Din faste arbejdsplads er i Lyngby, men du fordeler og
prioriterer opgaver på tværs af lokationerne i Lyngby, Frederikssund og
Hørsholm og vil derfor også have kørsel mellem lokationerne.
Teamet arbejder med blik for hele området - både inde og
ude. Når en medarbejder f.eks. udfører arealpleje, er opmærksomheden også
rettet mod belægninger, skadedyrsfælder og andre forhold, der kræver handling.
Du er med til at fastholde dette helhedssyn og sikrer, at observationer bliver
registreret, fulgt op og håndteret af den rette medarbejder eller leverandør.
Dine vigtigste opgaver
- Daglig
personaleledelse, opgavefordeling, instruktion og opfølgning i Site &
Outdoorteamet
- Planlægning
og koordinering af bemanding og ressourcer på tværs af lokationer og
serviceområder
- Opfølgning
på handyman- og serviceopgaver, tickets, runderinger,
vedligeholdelsesplaner samt akutte fejl og mangler
- Koordinering
af pleje og drift af grønne, befæstede og øvrige udearealer
- Styring
og kvalitetskontrol af eksterne leverandører inden for blandt andet
vintertjeneste, skadedyrskontrol, vinduespolering, måtteservice og
brandrelaterede kontrolopgaver
- Sikring
af, at opgaver udføres i henhold til aftaler, serviceniveauer,
sikkerhedskrav og lokale instrukser
- Løbende
dialog med medarbejdere, kontraktchef, kundens Facility Management og
øvrige samarbejdspartnere
- Registrering,
dokumentation og statusopfølgning i digitale drifts- og
opgavestyringssystemer
- Rapportering
på leverancer og nøgletal samt bidrag til forbedringer og udvikling af
driften
Derfor skal du vælge jobbet
Du bliver en del af en kultur, hvor dialog, proaktivitet
og sikkerhed er en naturlig del af hverdagen, og hvor vi samarbejder tæt på
tværs af Forenede Services øvrige serviceområder. Det daglige samarbejde med
medarbejdere og kunden på de forskellige lokationer er præget af respekt,
nysgerrighed og ordentlighed. Du får en central rolle med mulighed for at sætte
dit tydelige præg på den daglige drift og bringe både din ledelseserfaring og
praktiske forståelse i spil.
Vi tilbyder en varieret arbejdsdag med en bred
kontaktflade, gode muligheder for faglig og personlig udvikling, ordentlige
arbejdsforhold og attraktive personalegoder - i en hverdag med fokus på
kvalitet, samarbejde og arbejdsglæde.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har erfaring med daglig eller
faglig ledelse af operative medarbejdere og gerne også med koordinering af
eksterne leverandører. Din baggrund kan f.eks. være inden for ejendomsdrift, Facility
management, håndværk, teknik, grøn service eller en anden driftsorienteret
branche.
Det vigtigste er, at du forstår den praktiske virkelighed
og samtidig kan skabe struktur, prioritere opgaver og følge op på både
mennesker og leverancer.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Er
en tydelig og respektfuld leder, som skaber følgeskab gennem synlighed og
dialog
- Bevarer
overblikket og prioriterer sikkert i en travl drift med akutte hændelser
og sæsonbestemte behov, der skal gå op i en højere enhed
- Arbejder
systematisk og sikrer, at opgaver bliver dokumenteret og afsluttet
- Har
praktisk, håndværksmæssig eller teknisk forståelse
- Har
forståelse for arbejdsmiljø og sikkerhed
- Er
fortrolig med Office-pakken og har let ved at lære digitale driftssystemer
- Kommunikerer
sikkert på dansk og kan begå dig på engelsk i skrift og tale
Er dette dit næste job?
Kan du se dig selv som Site & Outdoor Duty Manager, så
send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt på linket 'Ansøg'. Vi afholder samtaler
løbende og lukker stillingsopslaget, når den rette kandidat er fundet.
Opstart:
1. november eller snarest derefter.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at
kontakte Christina Sinding Petersen på mail: chsipe@forenede.dk eller tlf. 21
76 44 53.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Tip en venAndre stillinger