Souschef med stærk grøn profil til kantine i Lyngby

Lyngby, Kokkenes Køkken

Er du vild med det grønne køkken, og drømmer du om at være en del af et sted, hvor bæredygtighed og gastronomi går hånd i hånd? Så er denne stilling noget for dig!

Til en nyrenoveret flerbruger kontorhus i udkanten af Lyngby, tæt på DTU, søger vi en souschef til en lys og moderne kantine med flotte loungeområder, en lækker kaffebar og et topmoderne køkken med de nyeste faciliteter og udstyr, der giver optimale arbejdsforhold og mulighed for kreativitet i madlavningen. 

Kontorhuset har stort fokus på ESG (miljø, sociale forhold og god selskabsledelse) og en markant grøn profil. Dette afspejles i vores kantine, hvor vi hver dag tilbyder vegetariske og veganske retter, og to dage om ugen er hele menuen 100% vegetarisk.

Til en start vil det være køkkenchefen, en deltids køkkenmedhjælper og dig, som dagligt servicerer omkring 80-100 gæster og forventer op til 150, når alle lejemål er besat. Din arbejdstid vil være mandag til fredag fra kl. 6.30 til 14.30.

Hvad er din opgave?

Din opgave bliver at tilberede varme og kolde anretninger, brødbagning og salater med afsæt i vores ambitiøse oplevelsesgastronomiske kantinekoncept, SANS! Hver dag krydres frokosten med et sansefuldt setup, hvor mad, musik, belysning og duft spiller sammen om at skabe den bedste frokostoplevelse. 

Hvem er du?
Vi leder efter en kollega, der:

  • Er faglært og har erfaring fra lignende stilling
  • Har passion for det grønne køkken og kan skabe smagfulde og spændende plantebaserede retter.
  • Nyder at tale med gæsterne og ser sig selv som en vært, der skaber en indbydende og hyggelig atmosfære.
  • Forstår vigtigheden af frokostpausen som et højdepunkt for vores gæster og ser kantinen som husets hjerte.
  • Er en ægte teamplayer, der kan tage fat, hvor der er brug for det, også med opvasken i starten.
  • Er kreativ og elsker at bidrage til at udvikle menuer og skabe visuelle oplevelser med maden.
  • Vil give vores gæster følelsen af at blive "Ottolenghiet" hver dag, med madoplevelser, der er fyldt med smag og kreativitet 

Hvad tilbyder vi?

  • En spændende arbejdsplads med stor frihed til at udvikle vores grønne profil.
  • Et team, hvor fællesskab og samarbejde er i fokus.
  • Mulighed for at sætte dit præg på menuerne og være en central del af husets kantineoplevelse.
  • Gode arbejdsvilkår og løn ifølge Kantineoverenskomsten
  • Pensionsordning, sundhedsforsikring samt personalegoder
  • Attraktive lejeboliger til din ferie i både Danmark og udlandet

 

I Kokkenes Køkken er vores værdier en integreret del af vores kultur og er; Ansvar - Engagement - Omtanke

Det betyder, at vi tager ansvar ved at levere det, vi lover, med fokus på sundhed og bæredygtighed ved at bruge gode råvarer og minimere madspild. Vi viser engagement ved dagligt at sikre klar kommunikation, hvor vi sammen løser udfordringer med et smil. For os betyder omtanke at skabe en tryg, støttende og fleksibel arbejdsplads, hvor forskelligheder respekteres, og medarbejdere og gæster kan bidrage med idéer til et kreativt køkkenmiljø. 

Kokkenes Køkken sætter fokus på alle sanser!

Vores koncept SANS! tager udgangspunkt i neurogastronomi og nudging, som har en målbar effekt på tilfredshed, når det angår både smag, mæthed og oplevelse. SANS! - bringer måltidsoplevelsen i en helt ny, mere sanselig, grøn, grov og ikke mindst bæredygtig retning, hvor målet også er at minimere madspildet til maks. 5%.

Er du den, vi leder efter? 

Lyder dette som noget for dig, så tøv ikke med at uploade din ansøgning og dit CV inkl. hvorfor du gerne vil arbejde hos os. Vi ønsker opstart hurtigst muligt, så søg allerede i dag via linket nedenfor. 

Spørgsmål til jobbet kan rettes til køkkenchef Rijk Van Roon på mail: rivaro@kokkeneskoekken.dk

I forbindelse med din opstart sørger vi for, at du får en god introduktion til vores koncept SANS! og til vores univers af madglæde.

Vi glæder os til at høre fra dig og forhåbentlig byde dig velkommen til vores team!

Tip en venAndre stillinger

Publiceret19. maj 2025

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktRijk Van Roon rivaro@kokkeneskoekken.dk

Arbejdsstedets adresseKongens Lyngby, Hovedstaden, Danmark