"I Forenede har vi fokus på, at vores
medarbejdere går glade på arbejde".
Brænder du for at kreere helt særlige måltider og kan du
få maden til at smage fantastisk? Så er det helt sikkert dig, vi søger.
I Kokkenes Køkken serverer vi neurogastronomisk frokost, som
er et af de mest hypede begreber i restaurationsbranchen. Her krydres frokosten
med nudging, hvor musik, belysning og duft spiller sammen om at skabe den
bedste frokostoplevelse. Det hele tilsættes lokale og gode råvarer, hvor
bæredygtighed og klimabevidsthed altid er at finde på menuen.
Vi søger en kok til en fuldtidsstilling på Danske Fragtmænd
i Aarhus med tiltrædelse pr. 1. november.
Stillingen arbejdstider er 06:00 - 14:00 mandag til
fredag. Du bliver en del af et team på 3 personer af professionelle
køkkenfolk samt et stærkt og supporterende bagland af dygtige kolleger. Et
moderne køkken med mange gode funktioner, tidssvarende arbejdsomgivelser med
fokus på funktionalitet, arbejdsglæde og kvalitet.
Hvem er du, og hvad kan du bidrage med?
- Du
er faglært kok/cater og har erfaring fra lignende stilling
- Du
kan arbejde selvstændigt og ansvarligt samt prioritere egne opgaver
- Du
bringer kreativitet, så hver dag bliver en oplevelse i kantinen
- Du
bringer godt humør med på arbejde, og kan holde overblik - også når det
spidser til
- Du
kommunikerer klart på dansk og engelsk
Vi tilbyder
- Løn
ifølge Kantineoverenskomsten
- Pensionsordning,
sundhedsforsikring samt personalegoder.
- Som
ansat i Kokkenes Køkken tilbydes du også attraktive lejeboliger til din
ferie i både ind- og udland.
Kokkenes Køkken sætter fokus på alle sanser!
Kokkenes Køkken driver kantiner hos flere og flere
virksomheder i Danmark, hvor vi har hævet niveauet for kantinedriften gennem
fagprofessionelle køkkenfolk på alle pladser i køkkenet, neurogastronomi og et
stort fokus på lokale råvarer i sæson. Vi tilbyder alt fra morgenmad, frokost
og aftensmad til mødeforplejning, events, take-away
samt medarbejdercaféer.
Vi er et godt team af køkken- og driftsmedarbejdere, alle
med lang erfaring og gode kompetencer inden for branchen.
Vores koncept SANS! tager udgangspunkt i neurogastronomi og
nudging, som har en målbar effekt på tilfredshed, når det angår både smag,
mæthed og oplevelse. SANS! - bringer måltidsoplevelsen i en helt ny, mere
sanselig, grøn, grov og ikke mindst bæredygtig retning, hvor målet også er at
minimere madspildet til maks. 5%.
Vores værdier udgør fundamentet for vores kultur og er: Ansvar
- Engagement - Omtanke
Vi tager ansvar ved at levere det, vi lover. Altid med fokus
på sundhed og bæredygtighed, ved at bruge gode råvarer og minimere madspildet
så meget som muligt. Vi viser engagement ved dagligt at sikre klar og tydelig
kommunikation. Det sker via daglige driftsmøder, tilstedeværelse i
kantinerummet og skiltning af den mad, vi serverer. På den måde skaber vi
tryghed blandt vores daglige gæster og besøgende i kantinen. Vi løser
udfordringer med et smil, og med vores handlinger skaber vi en tryg, støttende
og fleksibel arbejdsplads, hvor forskelligheder respekteres, og medarbejdere og
gæster kan bidrage med idéer til et kreativt og inspirerende køkkenmiljø.
Ansøgning
Lyder det som en spændende opgave, så upload din ansøgning
samt CV til os via nedenstående link "Ansøg" hurtigst muligt. Vi holder samtaler
løbende.
I forbindelse med din opstart sørger vi for, at du får en
god introduktion til vores koncept SANS! og til vores univers af madglæde.
Spørgsmål til jobbet kan rettes til Simon Bamberg Ernesten
på mail: sibaer@kokkeneskoekken.dk.
Tip en venAndre stillinger