Kok til kantine i Holstebro 37 timer om ugen

Holstebro, Kokkenes Køkken

"I Forenede har vi fokus på, at vores medarbejdere går glade på arbejde".

 

Brænder du for at kreere helt særlige måltider og kan du få maden til at smage fantastisk? Så er det helt sikkert dig, vi søger.

I Kokkenes Køkken serverer vi neurogastronomisk frokost, som er et af de mest hypede begreber i restaurationsbranchen. Her krydres frokosten med nudging, hvor musik, belysning og duft spiller sammen om at skabe den bedste frokostoplevelse. Det hele tilsættes lokale og gode råvarer, hvor bæredygtighed og klimabevidsthed altid er at finde på menuen.

Vi søger en kok til en fuldtidsstilling på vores kantine i Holstebro med tiltrædelse hurtigst muligt men seneste d. 15. juni. Stillingen indeholder morgenvagt mandag-fredag kl. 06:15 - 14:15, aftenvagt én hverdag i ugen kl. 11:00 - 19:00, hver 4. weekend kl. 07:00 - 14:00 og faste fridage mandag og fredag ugen efter arbejdsweekend. Du bliver en del af et team på 4 professionelle køkkenfolk som dagligt serverer morgenmad, frokost og aftenbuffet. 


Hvem er du, og hvad kan du bidrage med? 

  • Du er faglært kok/cater og har erfaring fra lignende stilling
  • Du kan arbejde selvstændigt og ansvarligt samt prioritere egne opgaver
  • Du bringer godt humør med på arbejde, og kan holde overblik - også når det spidser til
  • Du kommunikerer klart på dansk og engelsk


Vi tilbyder

  • Løn ifølge Kantineoverenskomsten
  • Pensionsordning, sundhedsforsikring samt personalegoder.
  • Som ansat i Kokkenes Køkken tilbydes du også attraktive lejeboliger til din ferie i både ind- og udland.

 

Kokkenes Køkken sætter fokus på alle sanser!

Kokkenes Køkken driver kantiner hos flere og flere virksomheder i Danmark, hvor vi har hævet niveauet for kantinedriften gennem fagprofessionelle køkkenfolk på alle pladser i køkkenet, neurogastronomi og et stort fokus på lokale råvarer i sæson. Vi tilbyder alt fra morgenmad, frokost og aftensmad til mødeforplejning, events, take-away samt medarbejdercaféer.

Vi er et godt team af køkken- og driftsmedarbejdere, alle med lang erfaring og gode kompetencer inden for branchen.

Vores koncept SANS tager udgangspunkt i neurogastronomi og nudging, som har en målbar effekt på tilfredshed, når det angår både smag, mæthed og oplevelse. SANS - bringer måltidsoplevelsen i en helt ny, mere sanselig, grøn, grov og ikke mindst bæredygtig retning, hvor målet også er at minimere madspildet til maks. 5%.

 

Vores værdier udgør fundamentet for vores kultur og er: Ansvar - Engagement - Omtanke

Vi tager ansvar ved at levere det, vi lover. Altid med fokus på sundhed og bæredygtighed, ved at bruge gode råvarer og minimere madspildet så meget som muligt. Vi viser engagement ved dagligt at sikre klar og tydelig kommunikation. Det sker via daglige driftsmøder, tilstedeværelse i kantinerummet og skiltning af den mad, vi serverer. På den måde skaber vi tryghed blandt vores daglige gæster og besøgende i kantinen. Vi løser udfordringer med et smil, og med vores handlinger skaber vi en tryg, støttende og fleksibel arbejdsplads, hvor forskelligheder respekteres, og medarbejdere og gæster kan bidrage med idéer til et kreativt og inspirerende køkkenmiljø. 

 

Ansøgning

Lyder det som en spændende opgave, så upload din ansøgning samt CV til os via nedenstående link hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende.

I forbindelse med din opstart sørger vi for, at du får en god introduktion til vores koncept SANS og til vores univers af madglæde.

Spørgsmål til jobbet kan rettes til Køkkenchef Lisbeth på tlf.: 21 63 14 75 eller mail: Liszee@kokkeneskoekken.dk


Vi glæder os til at høre fra dig! 

Tip en venAndre stillinger

Publiceret13. maj 2026

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktLisbeth ZeerowLiszee@kokkeneskoekken.dk21631475

Arbejdsstedets adresseHolstebro, Midtjylland, DanmarkÅbn i Google Maps