Har
du lyst til at forkæle medarbejderne i en af Danmarks mest ikoniske
kulturinstitutioner? Søger du et job, hvor hver dag byder på kreativ gastronomi
og godt selskab med kolleger, der både brænder for deres fag og værdsætter en
god stemning?
Vi leder
efter en passioneret kok, der kan løfte Tivolis personalekantine til nye højder
med smagsoplevelser, der overrasker og forkæler! Dit engagement og sans for
service vil være med til at gøre en forskel - her har du chancen for at bidrage
til medarbejdernes oplevelse hver dag.
Som kok
i Tivolis personalekantine bliver du en del af et stærkt team på 9 dygtige
køkkenfolk. Sammen skaber I smagfulde oplevelser for ca. 250-500 gæster hver
dag.
Stillingen
er midlertidig frem til den 2. januar 2028 med mulighed for forlængelse. Du
arbejder efter en fast 5/2-vagtplan, hvor dine uger skifter mellem:
- 5-dages uge: Mandag, tirsdag, onsdag,
lørdag og søndag kl. 07.00-17.30.
- 2-dages uge: Torsdag og fredag kl.
07.00-19.30.
Vi
ønsker opstart den 1. oktober 2026 eller snarest derefter.
Hvad du
bringer med dig:
- Gerne uddannet kok med erfaring i et
lignende job
- Gastronomisk stærk, god til at smage til og
komfortabel med store portioner
- Evnen til at arbejde selvstændigt og
prioritere dine opgaver
- Et smittende godt humør og et skarpt
overblik - også i travle perioder
- God kommunikation på dansk eller engelsk, så
alle gæster og kolleger føler sig velkomne
Vi tilbyder
- En dynamisk arbejdsplads med flad struktur,
hvor du har både indflydelse og ansvar
- En arbejdsplads med plads til dine idéer og
mulighed for at udvikle dig
- Løn ifølge Kantineoverenskomsten inkl.
pensionsordning, fritvalgskonto og sundhedsordning
- Attraktive personalegoder, såsom adgang til
ferieboliger i både Danmark og udlandet
Kokkenes
Køkken sætter fokus på alle sanser!
I Kokkenes
Køkken skaber vi måltider, der smager godt og vækker sanserne. Vores koncept
SANS! kombinerer gode, lokale råvarer i sæson med fokus på duft, lys og
stemning. Vi arbejder grønt og målrettet på at holde madspildet på højst 5 %.
Du får en
grundig introduktion til SANS! og bliver en del af et erfarent team af køkken-
og driftsmedarbejdere. Sammen laver vi mad til virksomhedskantiner i hele
Danmark - fra morgenmad, frokost og aftensmad til mødeforplejning og events.
I Kokkenes Køkken er vores værdier en integreret del af vores
kultur og er;
Ansvar - Engagement - Omtanke
Det
betyder, at vi tager ansvar ved at levere det, vi lover, med fokus på sundhed
og bæredygtighed ved at bruge gode råvarer og minimere madspild. Vi viser
engagement ved dagligt at sikre klar kommunikation, hvor vi sammen løser
udfordringer med et smil. For os betyder omtanke at skabe en tryg, støttende og
fleksibel arbejdsplads, hvor forskelligheder respekteres, og medarbejdere og
gæster kan bidrage med idéer til et kreativt køkkenmiljø.
Tag næste
skridt i din karriere i en kantine, hvor smagen og stemningen er i højsædet!
Lyder
det som en spændende opgave, så upload din ansøgning samt CV til os via
nedenstående link hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende.
Spørgsmål
til jobbet kan rettes til Køkkenchef David Loehr på tivoli@kokkeneskoekken.dk
Tip en venAndre stillinger