Opmåler

HusCompagniet, Odense, HusCompagniet Holding A/S

Vil du være med til at sikre, at HusCompagniet husbygger bygger med præcision fra første mursten til sidste detalje?

Hos HusCompagniet søger vi en engageret og detaljeorienteret opmåler til vores landsdækkende team. Du bliver tilknyttet vores afdeling Odense og får en central rolle i at sikre, at vores byggeprojekter kommer godt fra start med de rette materialer, de rette mængder og den rette kvalitet.

Bliv en vigtig del af byggeprocessen
Som opmåler er du bindeleddet mellem salg, tegnestue, indkøb og byggeledelse. Du sikrer, at vores projekter er korrekt forberedt, så byggeprocessen kan gennemføres effektivt og uden unødige forsinkelser.

Du overtager projektet, når salget er gennemført og tegningsmaterialet afklaret, og herefter er du ansvarlig for at omsætte projektet til præcise materialebestillinger.

Du vil blandt andet få ansvar for at:

  • Udarbejde præcise materialeberegninger til vores byggeprojekter.
  • Bestille materialer og udarbejde rekvisitioner til leverandører og underentreprenører.
  • Kvalitetssikre tegninger, kontraktmateriale og beregninger.
  • Kontrollere og håndtere ordrebekræftelser.
  • Følge op på sagsøkonomi og materialeforbrug.
  • Deltage i overdragelsesmøder med tegnestue og byggeledelse.
  • Indhente tilbud til salgsafdelingen.
  • Bidrage til løbende optimering af arbejdsgange og processer.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en baggrund fra byggebranchen og trives med en rolle, hvor præcision, struktur og samarbejde er afgørende.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Er uddannet håndværker, byggetekniker, bygningskonstruktør eller lignende.
  • Alternativt har erfaring fra trælast eller en tilsvarende funktion.
  • Har erfaring med materialeberegninger, kalkulation eller opmåling.
  • Er fortrolig med Excel og generelt har gode IT-kompetencer.
  • Har forståelse for byggeprocesser og byggematerialer.
  • Arbejder struktureret og har øje for detaljen.
  • Er samarbejdsorienteret og kommunikerer effektivt med både kolleger og samarbejdspartnere.

Hvad tilbyder vi?
Hos HusCompagniet bliver du en del af Nordens største husbygger og et stærkt fagligt fællesskab, hvor kvalitet og samarbejde er nøgleord.

Vi tilbyder:

  • En spændende og ansvarsfuld stilling med stor selvstændighed.
  • Et professionelt og engageret team med høj faglighed.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Attraktiv lønpakke med pension og sundhedsforsikring.
  • Frokostordning.
  • Et inspirerende arbejdsmiljø, hvor din indsats har synlig betydning for projekternes succes.

Vil du med på holdet den 1. marts 2027?

Så send din ansøgning og dit CV inden den 1. december 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte opmålerchef Danny Brønnum på telefon 61 55 34 89 eller pr. mail dbr@huscompagniet.dk.

Om os

Historien bag navnet begyndte den 1. september 2010, hvor de to store husbyggerfirmaer, Interbyg og FM-Søkjær, blev slået sammen under navnet HusCompagniet.

Eenfamilies huse, rækkehuse og dobbelthuse har været en del af porteføljen fra begyndelsen, og i 2020 blev HusCompagniets B2B-forretning med fokus på totalentrepriser til professionelle ejendomsudviklere og investorer etableret. Herudover udvikler og opfører HusCompagniet egne projekter med fokus på rækkehuse og dobbelthuse til både salg og udlejning. HusCompagniet er med brandet VårgårdaHus også til stede i Sverige, hvor koncernen producerer og leverer præfabrikerede træelementhuse.

HusCompagniet har kontorer med showrooms, udstillingsbyer og udstillingshuse i hele Danmark og i Sverige suppleret med online salg via den digitale platform "HusOnline". Lokal forankring er gennemgående vigtigt for HusCompagniet, og deres asset-light driftsmodel betyder, at deres byggerier opføres af lokale underentreprenører on-site.  HusCompagniets medarbejder dækker alle faglige kompetencer, der skal til for at realisere et byggeri, og de har således dygtige byggerådgivere, projektudviklere, arkitekter, bygningskonstruktører, ingeniører, energi- og LCA-specialister samt byggeledere m.m. in-house.

HusCompagniet har siden november 2020 været børsnoteret på Nasdaq Copenhagen, og har i dag mere end 400 medarbejdere, som hver dag arbejder dedikeret for at opretholde industriens førende kundetilfredshedsniveau og sikre, at HusCompagniet hele tiden udvikler sig i takt med den verden, vi befinder os i.  

HusCompagniets ambition på tværs af koncernen er altid at levere kvalitet, innovative løsninger og finansiel tryghed for deres kunder.

 

 

 

 

 

 

Tip en venAndre stillinger

Publiceret21. oktober 2026

Ansøgningsfrist1. december 2026

KontaktOpmålerchef Danny Brønnumdbr@huscompagniet.dk61553489

Arbejdsstedets adresseØrbækvej 268B, 5220 Odense SØ, DanmarkÅbn i Google Maps