Er du en mester i at skabe struktur i komplekse datasæt, og trives du i krydsfeltet mellem IT og forretning?
Vi leder efter en Product Platform Manager, der kan tage ejerskab over distribution af vores produkt- og prisinformation og transformere det til en kommerciel drivkraft.
Som Product Platform Manager hos os, får du det overordnede ansvar for at drive vores PIM-roadmap. Du bliver det centrale bindeled, der koordinerer produkt og prisbehov fra stakeholders på tværs af hele organisationen herunder Marketing, Martech&Insigths, IT, salgsselskaber, finans, Fleet og Operations. Som person er du handlingsorienteret og ikke bange for at løse problemerne selv - og forstår at problemer oftest ligger i detaljen.
Selvom du ikke får formelt personaleansvar, får du en strategisk rolle ift. den indflydelse PIM vil have på kunderejsen i fremtidens NCG. Du vil deltage i styregrupper og sætte den retning, der sikrer at vores PIM-løsning understøtter forretningens kommercielle vækst og digitale modenhed.
DINE ANSVARSOMRÅDER
- Strategisk Roadmap: Definere og eksekvere på vores roadmap for PIM-platformen.
- Stakeholder Management: Opsamle, prioritere og kvalificere behov fra alle dele af forretningen. Koordinere og prioritere udviklingsindsatser
- Kommerciel retning: Sikre, at vores produktdata altid understøtter den bedst mulige kundeoplevelse og konvertering.
- Datakvalitet & berigelse: Agere den analytiske vagthund, der sikrer datakonsistens og datakvalitet på det enkelte endpoint.
- Governance: Deltage i styregrupper og agere "Product Owner" for PIM i tæt samarbejde med IT.
- Data Management: Oprette produkter, produktkategorier og opretholde struktur i PIM.
HVEM ER DU?
Du er en stærk analytiker, der formår at zoome helt ind på detaljen uden at miste det strategiske overblik. Du forstår, hvordan data flyder gennem en moderne virksomhed, og du kan formidle komplekse tekniske problemstillinger på en letforståelig måde til dine kolleger.
Vi forestiller os, at du:
- Har indgående kendskab til inRiver eller lignende PIM-systemer.
- Besidder en stærk analytisk værktøjskasse og tænker holistisk. Du ser, hvad data kan muliggøre kommercielt.
- Kan bygge bro mellem IT, kommercielle eksperter og produktfolk.
- Har erfaring med at drive projekter og sætte retning i en matrixorganisation.
HOS OS FÅR DU MERE END ET JOB
Hos Nic. Christiansen Gruppen bliver du en del af et kommercielt team, der arbejder med de nyeste digitale værktøjer - og hvor dine idéer og kompetencer faktisk kan mærkes på resultaterne.
Som en del af vores team får du blandt andet:
- Faglig sparring og udvikling - vi investerer i, at du hele tiden bliver skarpere, fordi din udvikling er afgørende for vores succes
- Et stærkt socialt fællesskab med både unge og erfarne kolleger, der brænder for marketing, data og digitale løsninger
- En moderne arbejdsplads i vores spritnye, bæredygtige domicil i Kolding - og fleksibilitet til at få hverdagen til at hænge sammen
- Gode fordele som sundhedsforsikring, medarbejderrabatter og events, der gør arbejdsdagen sjovere
VIL DU VIDE MERE?
Lyder vi som den rigtige arbejdsgiver for dig, og kan du se dig selv vokse og blive endnu dygtigere i et miljø som vores, så tøv ikke med at sende en ansøgning.
Har du spørgsmål til stillingen, er linjen åben til Head of Customer Offer, Sebastian Manthey Wædeled på tlf. +45 3141 9192.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Tip en venAndre stillinger