Weekendhjælper

P. Christensen Skejby, P. Christensen A/S

Har du lyst til et spændende og afvekslende fritidsjob, hvor du får masser af kundekontakt og bliver en del af et imødekommende team? Så er du måske vores nye weekendhjælper hos P. Christensen i Skejby. 

Vi søger en udadvendt og smilende kollega, der kan være med til at skabe en varm og professionel atmosfære i vores bilhus. Stillingen er på ca. 6 timer om ugen, som oftest ligger om søndagen kl. 11-16. Derudover vil der være enkelte lørdagsvagter ca. 6-7 gange årligt. 

Dine opgaver vil blandt andet være: 

  • At tage imod kunder i udstillingen og få dem til at føle sig godt tilpas 
  • At sende kunder afsted på prøvekørsler og sikre en god oplevelse 
  • Small-talk og servicere besøgende i huset 
  • At bidrage til en indbydende stemning i salgsafdelingen 
  • Ad hoc-opgaver, der støtter salgsafdelingens hverdag 
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring fra butik eller anden kundekontakt - men vigtigst er, at du er åben, imødekommende og kan lide at tale med mennesker. 

Hvem er du? 

  • Du er serviceminded og udstråler engagement 
  • Du er tillidsvækkende, ansvarsbevidst og hjælpsom 
  • Du har let til smil og kan skabe en god stemning 
  • Du er fleksibel og indstillet på at give en hånd med, hvor der er brug for det 

Hvem er vi? 

Hos P. Christensen er vi en familieejet virksomhed, der har solgt og serviceret biler i mere end 100 år. Vi arbejder ud fra værdierne Modig, Ansvar og Passion - det betyder, at vi tager ansvar for vores kunder og kolleger, vi brænder for kvalitet og service, og vi tør gå nye veje i en branche i forandring. 

Som weekendhjælper bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor vi både tager vores arbejde seriøst og samtidig nyder det gode sammenhold. 

Lyder det som noget for dig? 
Så send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet. 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgschef Peter Sørensen på tlf. 81 40 22 81. 

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Tip en venAndre stillinger

KontaktIda Møller Nielsen imn@pchristensen.dk+45 27621581

Arbejdsstedets adresseGraham Bells Vej 15, 8200 Aarhus N, DanmarkÅbn i Google Maps