Fabrikschef

Pfp A/S, TNR

Fabrikschef - PFP A/S, Kjellerup


Tæt på driften - tydelig i ledelse - fokuseret på resultater


Er du en erfaren og pragmatisk fabrikschef med stærk teknisk indsigt, et solidt greb om produktionsledelse og evnen til at skabe stabil drift gennem mennesker?

Du skal stå i spidsen for produktionen hos PFP A/S i Kjellerup og sikre en driftssikker, effektiv og veldrevet fabrik, der understøtter vores position som Skandinaviens ældste og mest erfarne bordpladespecialist. Du tager over for vores nuværende fabrikschef, som går på pension efter en kortere overleveringsperiode.

Du brænder for at være tæt på driften, forstå både mennesker, maskiner og materialer, og du motiveres af at skabe resultater gennem tydelig retning, praktisk ledelse og fakta- og datadrevne beslutninger. PFP A/S står foran en vigtig udviklingsrejse, hvor stærkere brug af data, Lean og konkrete optimeringsværktøjer skal løfte stabilitet, flow, kvalitet og produktivitet yderligere. Den rejse skal du som ny fabrikschef være med til at accelerere - med respekt for håndværket og med evnen til at omsætte forbedringer til synlige resultater i hverdagen.

 

Din rolle

Som Fabrikschef har du det samlede ansvar for, at produktionen leverer kundetilpassede løsninger til aftalt tid, kvalitet og økonomi - og at organisationen udvikles gennem tydelige standarder, synlig ledelse, datadrevne beslutninger og løbende forbedringer. Du bliver en central drivkraft i at modne og accelerere PFP A/S’ næste fase, hvor Lean-principper, optimeringsværktøjer og bedre udnyttelse af data skal kobles tættere til den daglige drift. Du spiller en central rolle i ledergruppen og refererer direkte til vores CEO Peter Damkjer.

Du leder en PTA-afdeling på ca. 3 medarbejdere samt en produktion på ca. 30 timelønnede, der til dagligt styres af 1-2 formænd. Du har et tværgående mandat på tværs af produktion, PTA, intern logistik, investeringer, produktudvikling, ejendomsdrift og forbedringsarbejde. 5S, tavlemøder og standardiseret arbejde er velkendte og nyttige værktøjer i din værktøjskasse - men det er den stabile drift, det gode håndværk og de rigtige beslutninger i hverdagen, der er kernen i rollen.

 

  • Dine primære ansvarsområder vil være:
  • Produktionsplanlægning, kapacitetsstyring og leveringssikkerhed i tæt samspil med salg, indkøb, PTA og lager
  • Ledelse og udvikling af PTA, formænd og timelønnede medarbejdere gennem tydelige standarder og synlig, respektfuld opfølgning
  • Maskininvesteringer, forebyggende vedligehold og driftssikker maskinpark med fokus på oppetid og teknologiudnyttelse
  • Intern logistik og flow på tværs af materialer, pluk, produktion og levering - med kunden som slutpunkt
  • Budgetansvar og investeringsoplæg med tydelige business cases på kapacitet, kvalitet, arbejdsmiljø og ROI
  • Drift, vedligehold og udvikling af virksomhedens fysiske rammer - herunder nybyg og ombyg med flow og sikkerhed som designprincipper
  • Bidrag til produktudvalg og produktudvikling samt strategisk sparring i ledergruppen
  • Accelerering af PFP A/S’ udviklingsrejse med øget brug af Lean, datadrevne beslutninger, KPI-opfølgning og praktiske optimeringsværktøjer, der skaber stabilitet, synliggør afvigelser og reducerer spild i hverdagen

Vi arbejder med skræddersyede bordplader i laminat, massivtræ, Corian®, kompaktlaminat, Fiberkompakt, natursten, kompositsten, Ceramic og stål - en bred materialepalet, der stiller krav til teknisk indsigt, procesforståelse og evnen til at koordinere et komplekst flow fra ordre til levering.

 

  • Hvem er du?
  • Du har solid erfaring som fabrikschef, produktionschef eller tilsvarende - gerne fra en ordreproducerende virksomhed inden for træ-, møbel- eller anden industriproduktion. Du har teknisk indsigt i maskiner, materialer, flow og vedligehold, og du forstår produktionsøkonomi og kapacitetsstyring i praksis.
  • Du er en hands-on og datadrevet leder: tæt nok på driften til at forstå detaljen - stærk nok til at skabe retning, ansvar og vedvarende forbedringer. Du kan styre en udvikling, hvor data, Lean og optimeringsværktøjer bliver en endnu mere naturlig del af ledelsesdialogen, den daglige prioritering og forbedringsarbejdet på gulvet. Du kender og bruger sikkert Lean-værktøjer som 5S, tavlemøder, standardiseret arbejde og Kaizen - ikke som teori, men som pragmatiske greb, der gør hverdagen mere stabil og produktiv. Du har erfaring med KPI-opfølgning på sikkerhed, kvalitet, levering og flow - og med at omsætte tal til konkrete handlinger.
  • Din uddannelsesbaggrund er teknisk eller håndværksmæssig - gerne suppleret med en videregående uddannelse som produktions teknolog, maskinmester eller diplomingeniør samt erfaring med produktionsledelse.
  • Du er rutineret bruger af ERP- og planlægningsværktøjer og har blik for, hvordan data, forbedringer og investeringer hænger sammen.

  • Du er en god kollega, som med jordnær kommunikation, faglig tyngde og respekt for håndværket sætter retningen for både medarbejdere og drift.


Vi ser frem til at modtage dit CV via linket hurtigst muligt, og vi holder løbende samtaler, indtil vi finder den rette kandidat. 

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt headhunter Thomas Aagaard på 23733913.

 

PFP A/S er Skandinaviens ældste og mest erfarne leverandør af bordpladeskrædderi til køkken, bad og øvrige industrier med særlige krav og behov. Selskabet blev stiftet i 1953 og har siden starten leveret god kvalitet, høj faglighed og innovation, og er kendt som "Den danske bordpladespecialist". PFP A/S er specialiseret i at producere og sælge skræddersyede bordplader i laminat, massivtræ, Dupont(tm) Corian®, kompaktlaminat, Fiberkompakt, natursten, kompositsten, Ceramic og stål. Hos PFP har vi stor fokus på detaljen i håndværket, og vi arbejder med at levere kundetilpassede bordplader på højeste kvalitetsniveau. Det er vores mindset og den vision, som 160 medarbejdere er samlet om at levere hver dag i Kjellerup og Polen. Læs mere på www.pfp.dk

Tip en venAndre stillinger

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktThomas AagaardTaa@tnr.dk+45 23 73 39 13

Arbejdsstedets adresseAstrupvej 1, 8620 Kjellerup, DanmarkÅbn i Google Maps