Junior Business Controller

Økonomi, Aller Leisure

Vores rejsekoncern Aller Leisure er i vækst. De ti brands, der er samlet under Aller Leisure koncernen, sender gæster afsted på drømmerejser i et tempo, så vi har vanskeligt med at følge med. Derfor søger vi en engageret Junior Business Controller med god forretningsforståelse, højt humør og ambitioner om at levere verdens bedste service, både til forretningsforbindelser og kollegaer.

Økonomiafdelingen fungerer som et Shared Service Center for koncernens rejsebureauer og eventselskab. Du vil indgå i en dynamisk rolle i controllerteamet, hvor dine primære ansvarsområder vil være et mix af at varetage finance- og businesscontroller ansvaret for et af vores mindre rejsebureauer og assistere dine mere erfarne kollegaer på mere komplekse opgaver. Controllerteamet refererer til vores CFO.

Vores økonomiafdeling består af et engageret medarbejderteam på cirka 18 personer, der alle arbejder tæt sammen på tværs af daglige opgaver og fagområder. Vores dagligdag er præget af højt tempo og spændende faglige udfordringer, og du skal være bevidst om og trives med, at ad hoc-opgaver og deadlines er en naturlig del af vores branche og hverdag. Du vil derfor have behov for at være god til at holde struktur i dine arbejdsopgaver. Vi er beviste om, at vores passion for vores fag, kvalitet og høje standarder er en væsentlig årsag til vores succes, og vi gør derfor vores yderste for altid at have fokus herpå i alle vores arbejdsprocesser.

Som Junior Business Controller vil dine primære arbejdsområder være:

  • månedslukningsproces, herunder finance controlling og månedsrapportering
  • løbende business controlling
  • løbende koncernintern rapportering
  • deltage i årlig budgetlægning og løbende estimater
  • assistere i udarbejdelsen af materiale til strategi, forretning og bestyrelse
  • årsafslutningsprocessen og udarbejdelse af materiale til revisorer
  • diverse ad hoc-opgaver

Du brænder for at få kendskab til og arbejde med business controlling, men da du er ansat i økonomiafdelingen, er debit/kredit din basisviden, og du forstår værdien af altid valide data. Du kan se udviklingsmuligheder i at være Business Controller med arbejdsopgaver, som refererer til flere områder både i økonomiafdelingen og direkte til forretningen i bureauerne.

Det vil være nødvendigt for dig at have god IT-forståelse generelt, og det vil være en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med Power BI og ERP-systemer, gerne Microsoft Dynamics Navision. Excel er et naturligt arbejdsredskab for dig og du skal have gode kommunikationsevner på dansk og engelsk.

Du behøver ikke at have erfaring med alle arbejdsområderne og du kan være nyuddannet, men vi forventer, at du har en videregående uddannelse og minimum et par års erfaring fra tilsvarende stilling eller et revisionsfirma - eventuelt som deltidsjob under din studietid.

Økonomiafdelingen har til huse i en pensioneret stationsbygning ved siden af Østerport Station i København, og vi deler de skønne, lyse kontorer med flere af rejsebureauerne i koncernen. Men vi servicerer også de bureauer, som har kontorer andre steder i Danmark, og vi vil gerne være nærværende i hele forretningen, derfor må du forvente mindre rejseaktivitet til vores øvrige kontorer.

Hvem er Aller Leisure? Aller Leisure A/S er en danskejet koncern med rejsebureauer inden for primært gruppe- og individuelle kvalitetsrejser med destinationer i både Danmark, Europa og resten af verden. Vores rejsebureauer omfatter Nyhavn Rejser, Stjernegaard Rejser, Kulturrejser Europa, Gislev Rejser, Nilles Rejser, Gaia Travel,

Let’s do og Aller Travel. Aller Leisure ejer også eventbureauet Alive og Billetkontoret. Læs mere her: www.allerleisure.com Koncernen er ejet af Aller A/S, som bl.a. også er moderselskab for Aller Media, der er en af Nordens største bladkoncerner.

Vil du med på rejsen? Så kan vi tilbyde et job i en spændende branche, hvor du vil blive en del af en professionel virksomhed med en uformel omgangstone. Vi har respekt for hinandens arbejdsopgaver, og vi lægger vægt på kvalitetsbevidsthed samt faglig og personlig udvikling.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pensionsordning/sundhedsforsikring og personalegoder. Ansøg Stillingen ønskes besat snarest muligt, og vi gennemgår og afholder derfor samtaler løbende.

Tip en venAndre stillinger

Publiceret22. april 2024

AnsøgningsfristHurtigst muligt

Arbejdsstedets adresseFolke Bernadottes Allé 7, 2100 København Ø, DanmarkÅbn i Google Maps